Gioia Tauro.

2005-08-10

Så er vi lige afsejlet fra Gioia Tauro i Italien. Lille havn som måske ikke hører til en af de allermest effektive på denne side af Suez. Faktisk så havde vi allerede fået nogle skrammehistorier inden vi kom til GT, men synes nu ikke det var helt så galt som vi fik fortalt. Jeg havde dæksvagt så mit job var at gå rundt og tjekke om alt gik som det skulle. Jeg skulle tjekke at de surringer som de satte på containerne var strammet godt nok. Surringerne var der kun enkelte fejl i, så det betød mindre arbejde til mig, hvor jeg bare kunne sidde og slappe af, indtil jeg skulle gå næste runde. Stille job… Dejlig afslappende så længe de bare er ved at laste eller losse. Efter de bliver færdige med en Bay (lastrum plus hvad der kan være på lugen) så bliver surringerne tjekket. Det betyder man kravler op af en stige til en catwalk (platform) i ca. 3 containeres højde som strækker sig i hele skibet bredde. Heroppe fra har man adgang til alle surringer mellem 2 stabler af containere. Da jeg er ny og ikke har rutinen med at kravle alle de smalle steder og på alt for mange stiger så jeg har voldsomt mange blå mærker på mine skinneben og på mine knæ. Men hvor underligt det så end lyder, så er jeg ved at vænne mig til det. :-) Heldigvis så er det en generel ting for kadetterne at vi ikke kan finde ud af at gå rundt på dækket uden at slå os. :-) Når jeg har tjekket at surringerne på et bay er gode nok så krydser jeg det af i mine papirer og så går jeg videre til næste. Hvis de ikke er gode nok så får man fat i nogle havne arbejdere og beder dem om at eftertjekke den bay. Heldigvis er det ikke så slemt på vej ind i Europa, da vi så har tid nok til at tjekke det hele og det ved de, så de gør det godt nok den første gang. Men på turen tilbage til østen så har vi ikke så meget tid og det ved de, så der kan de sagtens finde på at tage den nemme løsning hele tiden.

Om et par dage så ankommer vi til Algerciras hvor der skulle være noget mere at se end her i Italien. Jeg nåede desværre ikke at komme i land. Men efter hvad de andre kadetter fortæller så skulle det ikke have været noget specielt. Selv ikke pizzaen skulle have været specielt god. Glæder mig nu bare til Algerciras (Spanien) hvor der er mere at se og mere tid at gøre det i. Jeg har lige fundet ud af vi er 6 timer forsinket til Algerciras. Ikke at skibet ikke har overholdt tidsplanen, men havnen har overbooket så vi skal ligge og vente i noget tid inden der er plads. Normalt ville jeg have synes det var lidt irriterende, men lige i denne havn da er det super. Vi ville oprindeligt have ligget langs(ligget ved kaj) omkring klokken 20 og sejle klokken 14 dagen efter. Men nu da det hele er skubbet 6 timer, så får vi noget rigtig kvalitets tid i land. Vi kommer til at have en hel dag, frem for kun natten, så vi regner med at finde en restaurant til aftensmaden. Passer mig ganske fint, da den hovmester vi har afskyr at lave mad og næsten lige gyldigt hvad det er, så ser det ulækkert eller gammelt ud. Jeg regner ikke med at skulle have noget specielt i Algerciras, men da jeg ikke har rørt jorden siden Tangjun Pelepas(12 dage siden, eller i hvert fald noget i den dur) så begynder det at krible lidt for at komme i land. Da jeg har været på broen i nu 3 uger, så er det ifølge skemaet blevet tid til at skifte til næste officer i rækken. Dette betyder nye vagt tider, som oprindeligt skulle være 4-08 og så igen fra 16-20. Vores overstyrmand (det er ham jeg følger) har lavet lidt om i planerne så vi også får lidt tid til at lære hvordan tingene uden for Aircon’en (uden for) skal vedligeholdes. Der er for at sige det mildt, nok at gå i gang med. Ikke nok med at vi har stjerne meget surringsgrej til at surre containere fast til skibet med, men så har vi også noget der kaldes twistlocks, som er en slags låsemekanisme som er mellem hver container, så containerne ikke falder fra hinanden hvis vi vipper. Dem har vi 4 af, til hver container som kan være overdæk. Behøves jeg at sige det er mange??? Men alle disse ting skal smørers og vedligeholdes. Ud over dette, så er der så også lige en milliard million andre ting som bare venter på at blive ordnet.
I dag mødte jeg 5:30 og havde fri igen klokken 12. Broen indtil halv ni, hvorefter jeg skal på dækket. For at komme op på otte times arbejde så har jeg så vagt igen fra 15:30 til 17:30 på broen. De nye tider passer mig fantastisk godt, da jeg herved har tid til at se film eller i hvert fald være sociale med nogle af alle de andre.

Synes lige jeg vil give jer nogle tal som jeg regnede mig frem til tidligere i dag. Det er ikke så mange, men det er dog tal som gør indtryk på mig. Vi havde tidligere i dag et fuelforbrug på ca. 6 tons per time. Når jeg fortæller at vi lige nu sejler 20 knob og et knob er 1,852 km hvilket vil sige 37 km per time, så vil det sige at vi sejler 6,2 cm per liter fuel vi bruger. Det er ikke langt, men hvis man så tænker på at vi flytter 170.000 tons, så er det slet ikke så galt. Af de ca. 170.000 tons vi i alt vejer lige nu har vi ca. 70.000 tons last ombord. Dette er delt over i ca. 3500 containere. Groft antaget så kan man sige at, for hver gang vi flytter en container 37 km, så bruger vi en halv liter fuel. En lastbil køre omkring 10 km per liter, i hvert fald så vidt jeg ved, så det vil sige at for at flytte lastbil + container 37 km bruger lastbilen 3,7 liter Diesel. Så hvis det lyder vildt at vi brænder 144 tons fuel af i døgnet, så er det faktisk kun 13,5 procent af hvad en hær af lastbiler ville bruge for at flytte vores last samme distance. Vores motor drejer lige nu omkring 80 omdrejninger per minut. Dette vil sige at vi bruger omkring en liter fuel per omgang den drejer. Delt over i 12 cylindre vil det sige at vi sprøjter omkring en deciliter fuel, ved 480 bar, ind på hvert stempel hver 0,75 sekund. Det synes jeg er vildt… En anden temmelig imponerende ting er hvor meget fuel vi tager ombord af gangen. Vi har lige bestilt fuel til Rotterdam. 9400 tons. En ganske pæn slat. Vi kan maksimalt bruge omkring 240 tons fuel per døgn, så på den måde kan vi konstant i 40 dage og sejle 25 knob. Det fuel forbrug jeg snakker om hele tiden er det komplette fuel forbrug for skibet. Vi har altid et par hundrede kølecontainere ombord, og da disse køler til alt mellem 0 og -70 grader Celsius, så er disse en pæn byrde oven i strømforbruget, hvilket vil gøre sig gældende ved et større fuelforbrug. Dog vil vi med det nuværende fuelforbrug kunne sejle 67 dage på 9400 liter. Bare husk at vi har masser af fuel hver gang vi tanker, så vi tanker kun hver 2. måned. En gang per rundtur. Vi har i alt en kapacitet på 15533 tons fuel.
Det må være nok tal for i dag. Alt sammen simpel regning, men da det er så store mængder der er tale om, så er det ganske imponerende, når man får det sammenlignet med andre ting.

Jeg skriver snart igen. Hilsen Benjamin.

Bare rolig… Er her stadig.

2005-08-25

Det er godt nok ved at være længe siden jeg har skrevet sidst her til bloggen… Håber ikke det gør alt for meget, men da vi lige har været igennem Europa så der har været nok at se til. Fra vi forlod Algeciras (sidste gang jeg skrev) og til Bremerhaven, da gik mange af mine tanker på min kæreste. Efter vi forlod Bremerhaven gik mange af tankerne på hvordan jeg savner min kæreste… Jeg ved godt at det lyder lidt manisk, men dem som har fast kæreste ved hvordan det kan være hårdt/svært at undvære den udkårne i lang tid. Men tilbage til det som i vil høre lidt om. :-) Fra Algeciras da sejlede vi til Rotterdam i Holland. Ikke noget at se da havnen ligger omkring 70 km fra en større by, men til gengæld så lå vi der heller ikke så længe, så det går jo nok. Lad jer ikke nare. Bare fordi at havnen heder Rotterdam så betyder det ikke at Rotterdam ligger lige ved siden af… Fra Rotterdam sejlede vi til Le Havre i Frankrig. Jeg nåede desværre ikke at komme i land, men det kan jeg heldigvis nå næste gang vi kommer der. Den los vi havde ombord fortalte at restauranterne har åben til midnat alle dag, så der skulle være rig mulighed for at komme i land og få noget "rigtigt" mad. Fra Le Havre sejlede vi direkte til Bremerhaven, hvor vi kom og lå langs (til kaj) klokken 05:30 om morgenen. Fint nok. God tid til de stores vi skulle modtage klokken seks. Stores er alt som bliver bragt ombord på skibet. Det spænder over alt fra mad til maskindele, dvdfilm og bøger. Vi havde fået af vide der ville være rigtigt mange, og alle stores’ne var beregnet til at komme til klokken 06:00 og da vi fra starten havde fået af vide at vi ikke ville få gæster før at de var bragt ombord på skibet, så ville alle gerne have det overstået. Klokken 6 fik vi så at vide at de ville blive forsinket. Ingen vidste hvor meget, men det endte med jeg gik op og lagde mig til at sove. Stores’ne kom klokken halv 9, men heldigvis var der ikke så meget som vi havde frygtet, så vi var rimeligt hurtigt færdige, så vi kunne få gang i vores besøg. Til fremtidige sømænd kan jeg kun fremhæve hvor meget det kan anbefales at få besøg når man er i havn. Man føler sig lidt mere hjemme når man har familien om sig. Efter en større rundvisning så kørte familien og kæresten så igen, så derefter så tog det ikke længe inden vi skulle sejle videre til Algeciras hvor vi afsejlede fra i går. Jeg må indrømme at det er længe siden jeg har været i så skidt humør, i mere end én dag, men da jeg har været i fast forhold i mere end 4 år, så savner man jo helt automatisk sin kæreste når man ikke er sammen med hende. Jeg kan forstå at der allerede nu er en enkelt kadet på et andet skib som er stoppet pga. han savnede sin kæreste. Jeg kan bare ikke lade være med at undre mig over at man ikke har tænkt det over inden man tog hjemme fra. Jeg kunne aldrig drømme om at opsige min uddannelses aftale over hjemve, da jeg er sikker på at det er ting som man vænner sig til inden for en rimelig tidsramme. Men dem om det. Jeg har faktisk også hørt at der er en som er stoppet da han ikke følte at han havde nok kontakt til sin omverden. Nu skal jeg ikke komme og spille karl smart, men det står jo nærmest med småt at man ikke har frygteligt meget kontakt til sin omverden når man er ude og sejle. Godt nok så får man en daglig mail fra rederiet med nyheder og denne bliver også studeret grundigt. Man har også et **IRONI START **pragtfuldt **IRONI SLUT** program som heder WinAdmi hvor man kan modtage og sende mails. Desværre så er programmet rædselsfuldt programmeret så det laver konstant fejl og går ned. Jeg kunne næsten snakke i timevis om hvor dårligt det program er, men det vil jeg skåne jer for, dog vil jeg for dem som læser dette, som overvejer uddannelsen påpege at man altså ikke har fuld kontakt med omverdenen. Men sådan er det bare. Jeg har personligt ikke et problem med det, og der er da heller ikke umiddelbart nogle andre her på skibet som har det sådan… Folk har affundet sig med at man ikke har en masse forskellige nyhedsmedier at vælge imellem. Man må tage hvad man kan få og acceptere at de nyheder man får tilsendt. Og med hensyn til Internet så er det jo heller ikke noget man har. Jeg troede det ville blive et problem, men det vænner man sig hurtigt til, så heller intet problem der.
I Algeciras var vi ellers et smut i Gibraltar og få en guidet tur rundt på klippen. Fin tur, og rart at få lidt kulturelle input. Efter rundvisningen da gik vi rundt i byen tilknyttet bjerget og kiggede på elektronik. Meget af elektronikken var under danske priser, men efter at havet været i Asien så vil jeg godt nok nødigt købe et digital kamera i Europa. Hele dagen var ganske hyggelig og vi fik da også shoppet en del. Jeg fik selv købt mig en Surefire lommelygte. Jeg vil ikke nævne prisen, dog blog konstaterer at den var dyr og efter at have tjekket danske priser på nettet, så konstaterer at jeg blev snydt. Eller fik jeg købt mig en bog og en skak computer. Dejligt at komme ud og bruge penge. En genial måde at få ens tanker et andet sted hen. Men ellers er der faktisk ikke så frygteligt meget at fortælle om Europa. Jeg glæder mig til at komme tilbage til asien da alting er meget billigere derude, og det så også er en direkte oplevelse at komme i land.

Jeg læste her den anden dag en artikel om sømænd, skrevet af den danske sømandskirke. Det jeg bed mærke i var et citat om at sømænd elsker at komme i havn, men at efter et døgns tid så vil de faktisk gerne videre. – Jeg har gået og tænkt lidt over det… Det er faktisk rigtig nok… Når vi ankomme til en havn så ligger vi der jo sjældent meget over et døgn, men efter et kort visit i land på typisk et par timer så vil man egentlig gerne videre… Tror det skyldes at man på forhånd er indstillet på kun at skulle ligge der i kort tid, så hvis man vælger at skulle se noget kulturelt, så er det kun essensen af selve tingen man ser. Jeg håber godt nok ikke at det fremover vil påvirke min holdning til seværdigheder når jeg er på ferie. :-D
I morgen ankommer til endnu engang til Gioro Tauro. Glæder mig allerede til at komme i land der, da vi har planlagt at skulle finde et pizzeria og så få os en god lokal italiensk pizza. Efter Gioro Tauro så er det hastigt tilbage til Asien gennem Suez, hvilket betyder at vi meget snart har været gennem hele vores rute. Underlig tanke at vide at vi så lige skal have den lidt over halvanden gang til, men tiden går da heldigvis hurtigt så det bliver hurtigt december hvor vi skal hjem.
Så har vi lige forladt Gioro Tauro. Det er en lille by så der er ikke så fantastisk meget at berette ud over at jeg fik den nok bedste pizza i mit liv. Jeg er gammel FDF’er så jeg er jo opvokset med snobrød. Bunden i den pizza jeg fik var rigtig tynd knasende, men det bedste ved det hele var at bunden smagte af snobrød lavet over bål… Ved ikke helt hvordan de bar sig ad, men foooork hvor var den god. :-) Lige nu er vi på vej til Suez hvor vi skal igennem om ca. 48 timer. Bliver rart at skulle ud til østen igen. Europa er fint nok, men hver gang jeg er i land i østen så føler jeg det som en stor oplevelse. Italien, Spanien, Frankrig eller Tyskland er ikke de mest interessante når man først har gået gennem en Kinesisk gågade hvor det hele næsten intet koster. :-)

Jeg skriver snart igen. Håber ikke vejret er alt for dårligt hjemme i Danmark.
Mange Hilsner fra Benjamin.

Vel gennem Suez.

2005-08-28

Så er vi endnu engang kommet til Asien… eller det er måske så meget sagt, da vi kun lige er kommet igennem Suez og er i det røde hav. Vi skal smide lodsen her om en halv times tid, og så kan vi ellers tage det stille og roligt de næste dage gennem det røde hav og over det indiske ocean. Vi ankommer først til Tanjung Pelepas den 7. september så der er jo temmelig noget tid endnu. I dag har vi endnu engang haft kadetmøde som vi har hver lørdag. Nu er det jo godt nok søndag, men da vi havde manøvre i går så blev det rykket til i dag, hvilket passede alle ganske fint, da vi så have en dag ekstra til mantraopgaven, som denne gang var absolut lige så kedelig at lave som alle de andre vi har lavet indtil nu. Det er jo desværre sådan at vores Mantra er lavet af Mærsk Singapore, og de benytter en lidt anden form for undervisning end danskere normalt gør. Vi har for det første en krig underskrifter som vi skal have for alting vi laver, og oven i det, så har vi en opgave vi skal have lavet til hver uge. Hvis det nu bare var opgaver hvor man skulle tænke sig om, eller følte man blev klogere når man lavede dem, så ville alt jo være fint, men desværre så er det en slags "dumme" opgaver som vi ikke får meget ud af. "Tegn skibet set fra siden hvor alt brandslukningsudstyr bliver vist på, og forklar derefter hvordan du skal gøre under en alarm". Ugen efter kunne det så meget vel være præcist det samme bare hvor man skal tegne skibets sikkerhedsudstyr. I maskinen har de nu op til flere gange tegnet hele maskinrummet, og på dækket har jeg haft, som sagt, tegnet skibet, og så også broens layout. Opgaverne er som renset for mulighed for at bruge hjernen, da de informationer vi skal bruge er på en plan som faktisk er den opgave vi skal lave, bare i stort format. Brolayoutet kan jo være fløjtende ligegyldigt… Opgaven skulle nærmere være noget med at beskrive hvad de forskellige instrumenter gør, og hvad de bruges til… Men sådan skal det ikke være… Der har været utallige klager til rederiet vdr. mantraen, men de gør ikke noget, så det må jo bare tage det i stiv arm og få lavet opgaverne… Mere er der jo ikke rigtigt i det. :-) Meeen tilbage til Kadetmødet… Denne uges møde var en ren gang råberi fra skibets ledelse. Kadetterne er for dovne. De engagere sig ikke nok, de rydder ikke op efter sig, og der var faktisk ikke rigtig det som ikke var galt… Faktisk lidt Kogtved Søfartsskole style, hvor der så lige til sidst lige bliver nævnt at det selvfølgelig ikke gælder alle, men det jo er nemmest at give alle skylden… En af de rigtig gode, var noget med at vores DVD film ikke stod i nummerorden… Det går kaptajnen meget op i, hvilket vi fik at vide af vores træningsofficer, men kaptajnen kan sjovt nok ikke selv finde ud af at stille filmene på plads efter sig. Ledelsen vil have vi skal arbejde mere, men vi må ikke have overarbejdstimer, hvilket er i direkte konflikt med sig selv… og hvad næsten er bedre er vi får skældud for ikke at have fået nok underskrifter i vores mantra. Det sjove er at der er problemer med at få folk (specielt officerer med 3 streger) til at skrive under, da de ikke mener det er deres opgave. For at formulerer det kort, så er det her skib ved at forvandle sig til en kæmpe farce… - Meget af besætningen går og tæller dage til vi får ny ledelse igen, og jeg må da indrømme at jeg er med på den vogn… Jeg regner med at tage initiativ til et møde bland kadetterne her en af de næste dage, så vi får noget samlet at skulle have sagt fra kadetgruppen, men på en pæn måde. Inspirationen har jeg fået af en som var ude og sejle i sidste halvår, hvor det også viste sig at være nødvendigt at kadetterne gik sammen og formulerede noget tekst til ledelse… Nu ved jeg godt at det hele lyder temmelig negativt, men det er faktisk slet ikke så galt igen. Der er ikke nogle problemer når vi er på vagt, men det er der åbenbart når ledelsen snakker sammen… Hvad kan man sige andet end "hmmm…" Livet går videre…

Livet går ellers stille og roligt herude på skibet… Vi skal her i morgen, mandag, skifte til en ny officer som vi skal følge, og jeg må indrømme at det er noget jeg har glædet mig til. Jeg har gået sammen med Overstyrmanden (3 streger) og han har ikke så frygtelig mange pligter når han er på selve broen, så meget af tiden har det været lidt "lalla", og ikke at vi har set os sure på hinanden, men vi har bare ikke så frygteligt meget at snakke om. Når jeg møder på vagt klokken 4 om morgenen, så nægter han konsekvent at snakke den første time, da han ikke gider. Som han selv siger, så er han ikke morgensur, han gider bare ikke snakke… Så jeg må indrømme at jeg glæder mig meget til at gå sammen med vores 1. styrmand som har et noget bedre humør… Men det skal jeg skam nok skrive meget mere om i løbet af et par dage.
Lige nu da har jeg lige spist aftensmad. Jeg har en pæn udsigt ud over nogle bjerge, og solen står ind af mit vindue. Livet er faktisk ganske udmærket. Vores hovmester har virkelig taget sig sammen her de sidste dage. Tidligere da var vores mad virkelig ikke særlig lækker, men i går fik vi Brunekartofler sammen med engelskbøf, og i dag har vi fået kylling med agurkesalat. Så lige nu er det ganske fint alt sammen. Men under alle omstændigheder, så er maden jo det meste af tiden betydeligt bedre end den jeg fik da jeg boede på mit kollegieværelse i Svendborg. Her for et par dage siden var vi for resten på tank inspektion igen. Det er min sidste tankinspektion på den her udmønstring, og det gør mig faktisk slet ikke noget, da der vitterligt er sjovere ting end at kravle rundt inde i en tank. Nu siger jeg godt nok tank, men det er faktisk et voidspace, hvilket vil sige et "rum" på skibet meget lig en tank, som man ikke bruger til noget. Der er ikke noget dernede og området bliver ikke brugt til noget da det simpelthen bare har en tåbelig placering i forhold til fuel og ballastvand m.m. Dog skal alle tanke, såvel som voidspaces tjekkes fra tid til anden for at man er sikker på der ikke er rust og for at tjekke at alt er okay. Det her voidspace er nede under skrueakslen og er således omkring 80 meter langt. Det er omkring 10 meter bredt hvor det er bredest, men bliver smallere jo tættere man kommer på propellen, hvor det så ender med at være omkring 4 meter bredt. Der er ikke lys dernede, så der er temmelig mørkt, men heldigvis så købte jeg jo en lommelygte i Gibraltar som sparker røv, så der er intet problem. Det er kun 3. gang at tanken blev inspiceret siden skibet blev bygget på Lindø, og da der jo normalt er lukket ned til tanket med et dæksel, så lugter der temmelig fælt af maling. Heldigvis har vi da et åndedrætsværn på med et kulstoffilter, så det er den reneste luft man får indåndet. Selve tankinspektionen forløb stille og roligt. Udover der var mørkt, så tog vi det bare ganske stille og roligt hele vejen igennem. Fik taget et par billeder gennem tanken så man kan se hvor stor den er, men de bliver nok desværre ført uploadet til galleriet engang i Asien. Efter at have været nede i tanken en times tid, var det tid til at komme op. Der var ingen rust, men vi fandt ret mange gamle svejseelektroder som Lindø ikke fik fjernet inden der blev malet… Ikke at det betyder noget at de ligger dernede, men når vi nu alligevel skulle derned, så kunne vi jo lige så godt tage dem med op i skraldespanden. Jeg må indrømme at det ikke var en tankinspektion som jeg blev meget klogere af, men til gengæld, så var det da meget sjovt at prøve. Heldigvis så var iltindholdet i tanken godt nok, så vi skulle ikke have røgdykkerudstyr på. Vi har en lille måler som hele tiden måler på flere forskellige slags gas, og iltindhold etc., og den viste et fint iltindhold. Men hvad skulle også have brugt den ilt der var i tanken fra Lindø? Det var så alt for denne gang… Har ikke så meget mere at skrive. Alt er jo ved at blive hverdag så den første forbavselse over skibets størrelse er jo ved at være forbi, så det kan godt være der er en smule længere mellem jeg skriver, og der bliver jo heller ikke ved at være lige meget at skrive om hele tiden. Men jeg vil skrive så ofte jeg har humør og tid til det. :-D

I må hygge jer gevaldigt hjemme i lille Danmark.
Hilsen Benjamin.