Så er det endelig blivet tid til at skrive lidt igen.

2005-07-30

Jeg føler jeg har så meget at fortælle at det er helt svært at hitte rede i det, så det kan da meget vel være at jeg kommer til at udelade lidt… Men det ved i jo heldigvis ikke… Og så går det jo nok alligevel. :-) Vi blev endelig færdige med vores tur rundt i Asien og er nu endelig på vej tilbage til Europa. Grunden til jeg beskriver det som et "endelig" er at vi i Asien har temmelig mange havne, og det er hele tiden. Meget groft sagt, så kan det beskrives som værende en havn om dagen og det er temmelig meget arbejde og alt for lidt søvn. Når jeg (som jeg er i øjeblikket) er på broen, så har jeg mine normale vagter at passe, 8-12 og 20-24. Men jeg skal også føle 2.styrmanden i hans øvrige pligter på skibet, så hver gang vi ankommer og lægger til så skal jeg ud agter (bagud) på poopdækket (udtales pupdækket) og hjælpe til med trosser, hvilket faktisk er ganske sjovt. I alle de sikkerheds film vi har set, og i den undervisning vi har fået, har vi fået fortalt at det er med arbejde med trosser at der sker mange arbejdsulykker. Efter at have prøvet at arbejde med dem, så lære man hurtigt at man faktisk skal røre dem så lidt som muligt, og så holde god afstand. Det er ikke altid helt muligt, så en god kontakt til ham som styre spillene er vigtigt, men det kommer helt automatisk. Han ved jo hvad han skal holde øje med, og for os kadetter der går det hele langsomt her i begyndelsen for vi kan lære det. Når man først har prøvet at have haft fat i sådan en trosse, og set hvordan den opføre sig, så kommer respekten helt automatisk for arbejdet. Hvad jeg også gør sammen med vores 2.styrmand er at lave sikkerhedstjek på det meste af det sikkerhedsudstyr der er på dækket, og selvom det til tider kan være ganske kedeligt (som f.eks. at tjekke om der er tryk på 50 pulverslukkere) så er det ganske lærerigt. Jeg har for alvor fundet ud af, at man går meget op i sikkerheden uanset hvor og hvad man laver. Man tjekker først og fremmest at alt er hvor det skal være, om det stadig er holdbart, om der er tryk på alle former for brandslukkere. Man tjekker at motorerne til begge redningsbåde og mob(Mand Over Bord)båden virker, om der er brandstof på. Groft sagt så tjekker man alt. De store ting 1 gang hver måned. De små ting 1 gang om ugen, så der er nok at se til. Dog sker der en svipser en gang i mellem. I dag var jeg oppe klokken 6 for at skulle tjekke om alt udstyr var i vores redning både. Efter en times arbejde så undrede det mig at jeg ikke kunne finde de nødrationer der er obligatoriske i bådene. Jeg kiggede alle små rum igennem men kunne bare ikke finde dem. Da vi spiste morgenmad klokken 7:30 sad jeg så og snakkede med 2.styrmanden, og han sad og smågrinede af mig. De skal være der, og det sagde alle de andre officerer også. Rationerne var der heller ikke da han kom med ud, og det kom temmelig bag på alle andre også, så en mindre eftersøgning blev sat i gang. Heldigvis så fandt de da maden omkring 9:30… Heldigvis… Som jeg skrev lige før, så er jeg primært på broen i øjeblikket. Dejlig stille og fredeligt. Mellem os kadetter imellem har der været lidt snak om hvor man bedst kan lidt og være. Man er egentlig nød til at pga. udannelsen at være lige glad for begge dele, men man har jo altid en præference. Personligt kan jeg rigtig godt lide at være i maskinen. Man laver noget fysisk, og så føler jeg for alvor at jeg bliver klogere af at være dernede. På broen er det jo et noget andet tempo alt sker i. Det meste af tiden så går alt stille og roligt, og det er da også helt fredsommeligt at stå og kigge ud over vandet i 4 timer. Der er lidt småting som skal ordnes løbende, som at plotte sin position i et søkort. Dette sker som regel hver time. Men man modtager også ugentlige rettelser til søkort og håndbøger som også skal laves, men når alt kommer til alt så er det ikke noget der tager særlig lang tid. Jeg skal med det samme sige at godt kan lide at være på broen, men at det hurtigt bliver… Kedeligt er ikke ordet, men så i hvert fald lidt ensformigt. Alting afhænger af hvor mange skibe som vi kan se på radaren. Hvis der er mange, så er det naturligvis også sjovere at være på vagt. Jeg kan med glæde fortælle at jeg nu har prøvet at styre skibet flere gange og det er ganske underholdende. Der er nu et eller andet sejt ved at have kontrollen med de omkring 76.000 hestekræfter. Desværre så er styreegenskaberne for det her skib lidt lige som at sejle med en KÆMPE mursten med en redningsvest på. Når man så har godt med maskinkraft og så lige et ror som føles som et frimærke så giver det en interessant blanding. Når man drejer så vare det ldt tid inden at skibet begynder at dreje og når skibet så endelig drejer, så fortsætter skibet i samme retning længe efter man har sat roret i nulstilling. For at rede situationen når man ikke kan holde kursen, fordi at man drejer kontra og det så går helt galt. Dette resulterer i en gang zikzak som sejler 7,5 cm. per liter fueloil. Men mon dog ikke man lære det med tiden. :-) Heldigvis så går det da allerede nu meget bedre. Jeg har personligt et lille håb for at jeg må lege rorgænger til indsejlinger til Rotterdam om en lille måned. Indsejlingen skulle være nem i denne havn, så det er som regel der at man får sin debut som rorgænger, hvilket jeg selvfølgelig glæder mig temmelig meget til. Jeg har også i den forgangne uge prøvet at bruge en sekstant. Et hadet redskab af mange, men samtidig også et total unødvendigt redskab nu hvor vi har GPS. Pragtfuldt instrument. Det er svært at bruge rent praktisk, da man skal være meget præcis og så skal man også have en makker til at stå og tage tid mellem målingerne. Desværre så er det ikke lige noget man køber, da det er et præcisions værktøj som nemt, ifølge hvad jeg har hørt, koster 6-8000 kr. Men jeg må indrømme jeg glæder mig til at lære noget mere om teorien bag selvom det ikke er noget vi kommer til at beskæftige os meget med, da det er en døende måde at navigerer på. Dog er det den vi skal bruge hvis vi er så uheldige at vores GPS dør. Der er 2 GPS’er, så man skal være ret uheldig… I den sidste tid har vi, som nævnt, været en del i havne, og det betyder også at vi har været en del i land. Folk har købt lidt af hvert herude… der er et helt godt salg af vinterjakker til 20-40$ per styk, men ellers så har folk et godt øje til elektronik. Digitalkameraer, eksterne harddiske og ting i den dur er der blevet købt godt ind af. Her på skibet havde vi besøg af 8-10 sælgere som pakkede alle deres små ting som de ville sælge ud på dækker og herefter så var det ellers bare med at gå i krig. Hvis man vil have god underholdning, så er det her man skal kigge, da flere af dem har de samme ting og så gerne vil underbyde hinanden med prisen. Desuden så kommer man også forbavsende langt med bare 5$. Jeg har købt en "ægte" uægte Northface taske, en lækker diodelygte og en Zippolighter til hver 5$ stykket. Jeg har købt en kikkert til 20$. Jeg har længe gerne ville have en kikkert, og da vores overstyrmand så sagde, at til prisen var den overraskende god, så slog jeg til da en kikkert i Danmark i den størrelse alligevel koster en god slat penge. Desuden så har jeg købt em god slat dvd’er mere end sidst jeg skrev. Jeg synes godt nok det er svært at lade være med at købe en god film når den koster 1 til 2 dollars. Jeg kan nok til mine brødres fornøjelse fortælle at jeg nu har en komplet StarWars samling. En komplet Ringenes Herre samling. Jeg har Simpsons sæson 1 + 2 og regner med at købe et par stykker til. Masser af premiere film som Mr. & Mrs. Smith, Batman Begins og film i klasse. Og hvis kvaliteten så er dårlig eller der er fejl på dvd’en så er det svært ikke bare at tænke: Og hvas så? selvom man bare kan gå ned og få en anden skive. I Tanjung Pelepas som vi sejlede fra for et par dage siden da var jeg godt nok tæt på at købe en Ipaq (Pocket pc). Den koster hvad der svare til 1800 danske kroner og det er ganske billigt sammenlignet med danske priser. Jeg bør næsten nævne at det er model 5450 med indbygget trådløst netværk, Bluetooth og fingeraftryks scanner. Han kunne desværre ikke lige nå at få en hjem inden vi skulle sejle, og da jeg helst ikke vil betale forud til en som jeg ikke kender, så aftalte jeg at jeg vil maile til ham inden jeg kommer til havnen igen og han så ville prøve at bestille en hjem. Det glæder jeg mig godt nok en smule til. Meeeen ellers er der egentlig ikke så meget. Jeg synes jeg har skullet skrive så mange forskellige ting i den her mail at detaljegraden ikke er så god. Men hvis du har nogle spørgsmål til noget af det jeg skrive, så send mig endelig en mail på sbp@info2us.dk Så bliver jeg så glad. ;-)

Hilsen Benjamin.

Hvor kan man gemme sig på skibet?

2005-08-02

Svaret til dette er: OVERALT. Vores overstyrmand sagde i sjov en af de første dage at man på et skib i denne størrelse kan gemme sig og ikke blive fundet den første uge, hvis man altså har lyst til det. :-) Grunden til at jeg skriver dette er at i dag har vi haft ballasttanks inspektioner. Man har i dag i alle nye skibe et dobbeltskrog så man er sikker på ikke at synke hvis der kommer en lille hul på siden af skibet ved f.eks. en kollision med et andet skib. I det rum som er mellem det ydre skrog og det indre er der adskillige meter, og det er her at man opbevarer fuel, ballastvand osv. Ballast vand er saltvand man pumper ind for at få skibet til at lægge lige i vandet, og det lyder da også ganske romantisk, men faktum er at det er seriøst store mængder vand som skal flyttes. I de tanke som vi tjekkede i dag, kan der være omkring 1950000 liter vand. Omskrevet så er det 1950 kubikmeter. Så det siger sig selv det ikke er en helt lille tank. Tanken er delt op i en masse små rum, hvor der er små som store huller, så vandet kan løbe ud af sig selv. Inde i selve tanken er der lidt lige som man ville forestille sig at ens værste mareridt ville være. Hvis man slukker lommelygten så er der indbegrebet af sort og da alt inde i tanken er dækket af et ganske tyndt slam/mudder lag på 1-3 millimeter, så er der sindssygt glat over alt. Lindø (dem som byggede skibet) har desværre sparet lidt på håndtag man kan tage fat i, så hvis man ikke tænker sig lidt om så er der overhængende fare for at man kommer slemt til skade, da der flere steder er afsatser hvor der er flere meter ned. Kort genfortalt og set i bakspejlet en spændende oplevelse, men da vi var derinde var der ikke plads til leg, da det er en meget farlig opgave. Der er i Mærsks historie flere som er faldet og har brækket ryggen nede i bunden af en ballasttank, og da det hele er indelt i små rum med kun små mandehuller mellem hver, så er det svært at få ham ud på en smart og handy måde.

Faktum er at hvis man falder og er så uheldig at brække ryggen i bunden af sådan en tank ude midt på havet, så skal man vist nok være heldig for at få fuld førelighed igen. Sagt pænt... Desværre… Men som alle andre opgaver skal man passe enormt meget på, og bare man passer på og ikke gør dumme ting, så sker der da også kun sjældent noget skidt. Vores kaptajn sagde sågar på sidste drifts møde at det er fløjtende ligegyldig at det tager en time eller 2 længere før man går i gang. Bare man er 100% sikker. - Ifølge Mærsks politik, så skal man inden man går ind i en tank følge en tjekliste for hvordan man beskytter sig, og for bare at nævne nogle af punkterne så skal man have en mand som står uden for hullet og har kontakt med broen. Han har også kontakt med dem inde i tanken, alt i alt for at alle andre crew hurtigt kan blive alarmeret hvis der er en der drætter om. Man måler iltindholdet, samt indholdet af andre giftige gasser i tanken før man går ind. Man har et røgdykkersæt parat hvis der er en som dejser om i et område uden ilt. Man har altid ekstra lommelygter med ind. Før man går ind bliver alle pumper osv. Deaktiveret. Man har en båre parat uden for mandehullet så man kan hente en eventuel tilskadekommet person. Kort sagt, så er det en kæmpe opgave af skulle efterse sådan en tank. Men bestemt da en stor oplevelse. Det er vildt at se hvor meget plads som bliver brugt på at opbevare vand. Helt enormt meget plads. Jeg lider ellers normalt ikke af søsyge, men i går da nåede jeg grænsen. :-) Vi har i de sidste dage haft en vind ind fra sydvest på omkring 20-25 meter per sekund. Vinden gør at havet bliver sat godt i bevægelse, så lige nu har vi omkring 4-6 meter høje bølger. Nu har skibet en størrelse hvor det skal være seriøst vildt for at vandet vælter over skibet og skibet ruller meget, og så skidt er det på ingen måde nu, men når bølgerne rammer den forreste del af skibet, så bliver der da alligevel sprøjtet vand højt op i luften. Og da vinden kommer lidt skævt ind på skibet, så bliver det havvand som bliver skudt op i luften slynget ind over skibet. Ser helt vildt ud… Men tilbage til emnet. Jeg fik det pludselig dårligt, så jeg stillede mig ud i på det dæk som er lige bag broen for at trække lidt frisk luft. Men som altid så er luften temmelig varm, så det hjalp ikke rigtig noget, så det endte med jeg gik direkte i seng. - Vores 2. styrmand gav mig ellers et tip som skulle hjælpe. Man skal sove på gulvet, og så skulle jeg også gurgle hals i varmt vand, hvorefter jeg skulle stikke en finger i halsen. Sove på gulvet kan jeg virkelig ikke se hvordan skulle hjælpe noget som helst, og at brække sig synes jeg er en lille smule drastisk. Dog hjalp det lige så snart jeg lå ned i min seng. Desværre så kom søsygen igen her i formiddags, men da jeg under alle omstændigheder ville være med til tankinspektionen, så arbejdede jeg bare videre, og da jeg så ikke tænkte på søsygen, så forsvandt den da heldigvis hurtigt igen. Lige nu er vi hastigt på vej mod Europa. Selvom det her skib ikke komme forbi Danmark, så er glæden ved næsten at være hjemme rigtig stor. Glæder mig enormt meget til at se min familie og min kæreste, når de kommer på besøg i Bremerhaven. Jeg vil hastigt smutte igen. I øjeblikket arbejder jeg fra 6 til12 og igen fra 20 til 24 så jeg har jeg virkelig brug for at komme ind og sove. Det er hårdt at skulle ned i bunden af flere 30 grader varme last rum og ballasttanke allerede fra klokken seks om morgenen, og når jeg så ikke kan sove mere end godt 5 timer om natten, så er det nødvendigt med en lille skraver midt på dagen. I må alle sammen nyde den danske gode og varme sommer (haha). Indtil jeg skriver igen, så ha’ det godt.

Hilsen Benjamin.

Er Suez cool?

2005-08-07

I skrivende øjeblik har vi været ude af Suezkanalen i 2 timer. Jeg er træt og gider ikke rigtig noget som helst da dagen har været alt for lang. Sådan havde jeg det ikke tidligere i går før vi ankom til den ankerplads hvor vi efterfølgende skulle ligge og vente i omkring 12 timer, indtil at den konvoj som var på vej i gennem Suezkanalen var kommet godt i gennem.

Vi lå for anker, og det plejer at være ganske dejligt da vores hovedmotor så ikke køre og der er total fred på kammeret til at sove. Timingen kunne ikke have været bedre de sidste 2 dage. Ankring på min vagt, så jeg slap for at skulle stå op til det. Samle los op på min vagt dagen efter, hvorefter vi tog ankeret op (stadig på min vagt). Og da vi så lige var kommet igennem Suez så begyndte min den næste vagt, så det var super ideelt til at øve sig i overblik på radaren da der kom 21 skibe ud af kanalen som næsten alle skulle samme vej. Alle kadetterne har glædet sig enormt til at vi skulle igennem Suez da det er det første land vi ser i mange dage, og så er det desuden et spændende område… Troede vi… De sidste dage har den øvrige besætning haft det hen i retning af: "HOP I HAVET" hver gang vi har haft snakket med entusiasme om Suez. Det kunne vi selvfølgelig ikke forstå. Det er jo en adspredelse i hverdagen og så slemt kunne det vel ikke være. Meeeen: JO! Det er faktisk enormt kedeligt at sejle gennem Suez. Man har los ombord hele vejen, så som kadet kan man ikke rigtig gøre andet end at udsætte positioner og lave kaffe til losen. Det er spændende at se skibet i kanalen det første kvarter, og så har man set det. Ikke mere i det, og så skulle de resterende 11 timer og 3 kvarter bare slås ihjel. Lyder barskt, men det er det virkelig også… Når man sejler i kanalen så er der i den ene side lidt bebyggelse. Intet vildt, og meget af det ser ud som om det kunne falde sammen hver sekund det skulle være. På den anden side er der sand. Sand, og kun sand. Det er faktisk løgn. Ca. hver anden kilometer sidder der en soldat med et maskingevær og kigger ud i luften. Mere er der faktisk ikke at skrive om det. Sørgeligt men sandt. Alle de ting som officererne sagde inden vi kom til Suez viste sig at være koldblodigt rigtige, så selvom jeg var kampklart med mit kamera, og jeg også fik taget en slat billeder af andre skibe og kanalen, så viste det sig hurtigt at jeg mistede interessen. Hvad der skete af lidt sjovere ting var, at der var nogle sælgere ombord på skibet. Det er et hold som altid kommer ombord på skibet når vi sejler igennem Suez da de skal assistere hvis det bliver sandstorm. Et krav fra kanalens side. De laver aldrig noget, men de har et par tasker med kun med egyptiske skrammel som de solgte ud af. De startede med overpriser på alt, men når man først havde vist interesse for et eller andet, og så bare gik når han ikke ville gå langt nok ned i pris, så endte det med at vi fik vores vilje de fleste gange. Jeg købte selv 3 papyrus plakater til 10 dollars. En okay pris tror jeg. En ting er helt sikker… Det pynter på mit kammer. Da vi kun har sejlet i omkring en måned og ikke har så frygtelig meget erfaring med at styre skibet, så var det total udelukket af vi måtte styre i Suez, da der virkelig ikke er særlig meget plads på hver side af skibet i kanalen. Selv overvåget af en skibsassistent, vil det være farligt, og da det er skibberen der vil skulle tage ansvaret og rederiet der skal betale bøden hvis det går galt, så var svaret da jeg spurgte kaptajnen: "Nej. Og det kommer overhovedet ikke på tale!" Så det var jo klart nok og også 100% forståeligt. Men nogle gange så opnår man ikke noget hvis, man ikke er lidt fremme i skoende, og til sidste viste det sig så at det bar frugt at have spurgt. Han kom på vej ud af kanalen og spurgte om jeg ville styre, og det kunne jeg jo ikke sige nej til. –Jeg styrede det sidste stykke fra hvor kanalen stopper, til der hvor bøjerækken ender (4-5 sømil), og det er præcis lige så smalt som kanalen. Heldigvis uden nogle problemer. Det var faktisk lidt af en oplevelse at styre skibet hvor det kun har et par meter vand under kølen, og så samtidig en lav fart. Hvor jeg før synes skibet reagere langsomt på havet, så synes jeg godt nok det er slemt på lavt vand. Man skal virkelig give den ror før skidtet flytter sig. Når skibet så endelig drejer, så bliver den hårdt ved indtil at man begynder at man drejer kontra. Hvis det så var i jævne bevægelser man kunne gøre det, så var det nemt nok… Men skibet fedter rundt, som Bambi på isen. Spøjs følelse. Heldigvis som allerede nævnt, så gik det uden nogle problemer. Grunden til at skibet fedter rundt på lavt vand er at vandet fra kølen og ned til bunden begynder at bevæge sig sammen med skibet. Det var i hvert fald sådan jeg fik det forklaret. Men ellers sker der ikke så meget herude. Efter mange dage på havet, hen over det indiske ocean, så bliver det helt rart med lidt havne igen. Som det er på stående fod så synes jeg det er underligt at forstille sig at sejle på et tankskib hvor man aldrig kommer i land. Men det kommer jeg til at prøve i anden praktik periode, så vend tilbage om ½ årstid, så skal jeg nok skrive lide mere om det. :-)

Hilsen Benjamin.