14/8 2009

Hej derhjemme.



Vi er lige sejlet fra Bolivar, i Ecuador igen, og havde nogle rigtig
spændende oplevelser.



Vi var ude og spise i aftes. Vi skulle jo sejle idag så det var sidste
chance under det her havneophold lige at komme væk fra skibet og se noget
andet, og få noget mere spændende mad. Det endte med at blive på Pepe's Bar.
En af de fine spisesteder på deres strand-"prominade". Dejligt sted. God
udsigt. Lige i vandkanten. Vandet, grumset, fyldt med plastic og skrald.
Namnam... bdwr! Men har hørt efterhånden temmelig en del om deres seafood,
så det skulle jeg jo smage, og jeg havde på forhånd besluttet mig for ikke
at være kræsen. Vi bestilte Pepe's skaldyrs platte, og nøøj hvor var det
godt. Rigtig friskt.

Der var en 4-5 forskellige skaldyr, lidt bløddyr og en filet af en slags.
Smagte for første gang krappe. Det smager godt nok dejligt. Både det lyse og
mørke kød. - For at mætte var der nogle ristede ris, men
mini-baby-blæksprutter i. Smagte virkelig godt, men skulle ikke tænke alt
for meget over det. Men ellers en meget fotogen ret. - Bitte små 1-2 cm
lange blægsprutter stægt sammen med risene. Slet ikke dårligt. De andre ting
på tallerkenen var rejer og noget hummer af en slags tilberedte på
forskellige måde. Derudover også nogle muslinger, men dem var jeg ikke modig
nok til.



Derefter gik vi lidt rundt ved stranden og fik en enkelt øl, men derefter
ville den nye førstestyrmand godt have lidt stærkere drikkevare, så jeg
skulle da absolut se filipinernes stamværtshus... Victor, kalder de det.

Tror ikke jeg behøver nævne det, men nu gør jeg det alligevel, mest for ikke
at lægge fingre imellem... Et værtshus for filipinere er mere end et sted
hvor man bare får noget at drikke. - 2 af skibets filipinere var der
allerede og havde gang i en hel flaske rom, og inviterede os glade inden
for. - Den ene sad og blev kysset på, af 2 overraskende grimme piger, og den
anden var vildt optaget af karaoke. I betragtning af han var pløre stiv, var
han da egentlig overraskende god til det. - Og efter 5 min, kom skibets
filipinske hovmester ud af en dør bagerst i lokalet.... Gæt selv...

Var der i omkring 20 min/en enkelt øl, før jeg gik tilbage til skibet... Ham
den fulde karaoke filipiner havde enormt travlt med at fortælle hvilke
services man kunne få for USdollars, og jeg er faktisk temmelig ligeglad. -
Men som jeg sagde til ham 1.styrmanden inden jeg gik, så synes jeg det
vældig sjovt at se sådan et sted. Usselt, gammelt og grimt, men alligevel
men en faktisk rigtig sjov stemning. Som taget ud af klichén: "Martha".

Jeg var tilbage på skibet ca 15 efter jeg gik (det ligger lige ved havnen) -
Vi havde endelig fået internet på skibet, så tænkte jeg lige ville kigge
lidt fjæsbook og surfe lidt på nettet, men efter kun ca en halv time døde
nettet. Æv... Så kunne jeg jo lige så godt gå i seng. Men på trods af jeg
havde arbejdet 12 timer, kunne jeg ikke sove. Pisse irriterende, når man ved
man skal tidligt op dagen efter (idag). - Lagde mig omkring kl 23 og tror
først jeg sov kl halv 2. Men fik da lyttet til lidt lydbog.

Mit væggeur stod til kl 0545. Havde fået at vide inden jeg gik i seng at
skibet skulle afgå omkring 06 i morges så det er rigelig tid til at få en
kedeldragt på og komme ud på dækket. - Kl 05:30 ringede min telefon på
kammeret. Det var overstyrmanden som sagde der var narkocheck og de stod
uden for min dør. Han ville bare lige give mig chancen for at få tøj på. Den
skulle jeg alligevel lige have 2 gange... whaaat? - Men tog mit tøj på og
åbnede og der stod så 4 anti-narkotics Ecuadorianske politimænd med pistoler
og bisk hund. - Godt jeg ikke har noget at skjule :-) Så hele mit kammer
blev lige rodet igennem lige som i USA for 1½ uge siden. Simpelthen den mest
mystiske måde at blive vækket på... - Men så kan jeg jo lære at lade være
med at sejle sydamerika. :-) Bare rolig. Kan se jeg har fået det til at lyde
som om de kun checkede mig. De checkede hele skibet. - Men efter det kunne
jeg jo lige så godt stå op og komme i sving.

Vi sejlede omkring kl 07. Får stadig mere og mere ansvar, så idag stod jeg
for alle trosserne for. Altså ham som har overblikket og styre operationen.

Kl 08 efter morgenmaden gik jeg på broen. Skulle rode med lastecomputeren.
Overstyrmanden har selvfølgelig lavet  alle beregninger på forhånd, men jeg
skal jo også prøve at regne lidt på skibets stabilitet. Så startede fra tomt
skib, og puttede vægte ind. Og endte med et resultat meget tæt på hans. Men
havde dog ikke været i gang længe da vi kom ud i en rigtig spændende
situation. Vi gik foran om et andet skib, men kun lige akurat. Der var måske
500 meter til stævnen af ham, fra vores bagende. - Skal lige hilse at sige
det er MEGET kort på åbent vand, men vores ruter krydsede, og vi aftalte via
radio hvor vi passerede hinanden nemmest. - Lige da han var bag os kalde et
andet skib på vore styrbord side og sagde han i hvert fald ikke kunne dreje
fra hans rute. Han var nemlig på modsatrettede kurser med et andet skib, som
sejlede mod os. - Dem som har kendskab til collision avoidance rules, ved at
et styrbord drej rent faktisk er det man skal fortage sig, så vi blev
desværre låst fast af vi ikke kunne dreje til bagbord fordi så ville vi
svinge over i det skib han forsøgte at undvige, og styrbord lå han, og lige
bag os lå ham vi havde passeret minutter forinden, så vi kunne ikke tage
farten af skibet. - Det er selvfølgelig svært at forklarer helt præcist i en
mail, uden at kunne tegne situationen, men tag mit ord. Vi havde sved på
panden. Ham som ikke ville vige ville have os til at vige, selvom vi strengt
taget ikke skulle gøre det efter reglerne, men vi gik så med til det, fordi
så er vi sikre på at komme sikkert ud af situationen. - Han skulle holde
kurs og fart. Men lige efter vi kom over på vores nye kurs skiftede han
selvfølgelig kurs mod styrbord og situationen blev yderligere presset. - Men
det var så der at vores kaptajn kalde dem op og sagde nogle ret bestemte
ord. Hvis man aftaler at bryde reglerne, for at klarer situationen så holder
man satme også ved det til vi er ude af situationen. - Men vi kunne høre via
radioen at deres skipper var kommet på broen så vi kom da stille og roligt
ud af situationen igen uden nogle problemer. - Nu skriver jeg jo godt at
bryde reglerne. Verden er ikke sort/hvid til søs og søfartsreglerne er
skrevet efter at man altid kun er i 2 skibs situationen. Det her var en 4
skibs situation, så nogle gange må man tænke kreativt og benytte "godt
sømandskab" (et gummi-begreb som rent faktisk står i reglerne).

Spændende. Men så har vi jo lidt at snakke om ved middagsbordet. :-) Men en
rigtig skole situation hvor man har aftalt ting via radioen og folk gør
noget andet end aftalt osv. Spændende, og faktisk rigtig sjovt at være med
til en af de lidt mere spændende situationen. Det er jo her man lære noget.



Men ellers ikke så meget at fortælle. På søndag ankommer vi til Costa Rica.
Regner ikke med at skulle noget nævneværdigt i land. Dejligt sted, men langt
væk fra alting, lige bortset fra den tidligere nævnte sorte strand.

Og ellers sejler vi jo allerede igen på mandag mod USA igen. - Og når jeg er
der, så er der kun en enkelt tur tilbage.

Heldigvis begynder tiden at gå meget stærkere nu. Jeg ved at Thilda har det
godt derhjemme, og det betyder jo mest af alt. Karla er ved at få tænder og
er lige blevet vacineret, så hun skulle være lidt af en opgave. Ville ønske
jeg kunne hjælpe. Hold da op hvor jeg savner Karla. Glæder mig virkelig til
at komme hjem og lege med hende igen.



I må allesammen have det godt derhjemme. Håber at høre fra jer snart. :-)



Hilsen Benjamin.

20/8 2009

Hej alle i dejlige mennesker derhjemme.



Lige nu er vi godt på vej mod USA efter at have forladt Caldera, i Costa
Rica for et par dage siden. Vi lå til ankers ved Caldera i omkring 36 timer
før vi kunne komme ind. Total lækkert sted at ligge til ankers, da der er
bjerge at kigge på og det generelt er et fantastisk flot sted. Og ikke
mindst var vejret fantastisk. – Hele problemet bunder i at da vi sejlede fra
Port Hueneme i USA sidste gang var vi over 24 timer forsinket med vores
afgang, pga den der ”arbejds nedlæggelse”. Derfor var vi nød til at sejle
alt hvad skibet kunne til Bolivar hvor vi så stadig var 12 timer bag ud. – I
Caldera hvor vi så ca. kom 12 timer for sent lå der nu et andet skib på
vores plads, og før de fandt ud af at vi kunne komme ind gik der altså 36
timer. – Det betyder at vi lige nu er meget forsinket i vores program og det
er for at sige det lige ud noget rigtig skrammel. – Ikke at vi er ved at dø
af streds, og jeg kan jo egentlig være ligeglad da jeg jo alligevel skal
være på skibet. – Problemet kommer i at det her gamle skib ryster voldsomt
når vi sejler 100% på hovedmotoren. – Alt, med meget få undtagelser, på
skibet står og hopper, og der er en konstant støj af ting som finder deres
egenfrekvens og står og svinger.

F.eks. oppe på mit kammer har jeg indtil nu været stort set ligeglad med at
der var lidt støj. Der er jo alligevel så meget motorstøj alligevel. Men når
vi samtidig hopper står loftpladerne og klikker. Glasset i den ene lampe lå
og bevægede sig så der kom en pivelyd ca 2 gange i sekundet (samme frekvens
som hovedmotoren). Man bliver faktisk rigtig godt træt i hovedet af alt den
støj. – Så altså fra USA til Bolivar var vi helt tomme og der var det
frygtelig slemt. Nu er det tålelidt. Desværre ved vi jo at vi er forsinkede
så vi kommer til at sejle med fuld skrue igen fra Hueneme til Bolivar...
Irriterende...

Så i de her dage er der masser af mennesker ude på bakken når vi har fri.
Bakken er forenden af skibet, og her er der ingen motorstøj. – Men nok om
det. :-)

Inden jeg tog hjemmefra lavede jeg en ikke-skriftlig aftale med mig selv. –
På min sidste udmønstring spise jeg praktisk talt ikke lokalt, og det har
ærget mig enormt meget lige siden. – Det gik simpelthen mere ud på at finde
en Mc Donalds end at få noget spændende mad som man ikke får derhjemme.
Derfor besluttede jeg mig for at denne udmønstring skulle være anderledes. –
Og det kunne i jo høre allerede i sidste mail.

Sidste gang vi var i Caldera, gik jeg jo en tur langs stranden og fik et bøf
på sådan en strand restaurant. Enormt ringe. Som hvis man forstiller sig man
bestiller en bøf ved et ishus på Kerteminde strand. Frygteligt. Derfor gik
1.styrmanden og jeg en anden vej denne gang. Kort fra havnen ligger der en
sø, og vi kunne på afstand se et stort skilt som viste der var nogle
restauranter på den anden siden. Det skulle vi da prøve..

- De første vi gik forbi så sådan lidt usle ud. – Men da vi kom længere ned
af vejen kom vi forbi et Hotel og Restaurant. – Jeg har aldrig smagt Hummer
og da de spiser meget fisk og skaldyr herover så ville jeg prøve det. – De
havde mange gode ting, så vi bestilte 2 forretter. Den første bliver udtalt
”chaviche”. Råt fisk kun tilberedt i citronsaft. Smagte lidt specielt. Meget
friskt men også temmelig surt. – Den næste forret var ”Clamps” Altså
muslinger. Fik en kæmpe tallerken af hvide, dampede muslinger. I praksis
ikke særligt meget mad men det smagte faktisk overraskende godt. – Til
hovedret fik jeg en kogt hummer, flækket tilberedt med noget hvidløg. – Gid
jeg havde haft mit digital kamera med. – Kan faktisk bedst beskrives i
”spise med price” stil, for dem af jer som har set deres skaldyrs program. –
Spændende spise. Smagte da meget godt, men ville aldrig betale så mange
penge for det, som det koster i Danmark. Tror det er dyrt fordi det er
specielt, men ikke fordi det smager så fantastisk. – Men det er nok bare min
holdning. – 1.styrmanden fik 2 hummere, og da jeg kun fik en, var jeg stadig
lidt småsulten og bestilte en bøf. – Det mest møre kød jeg endnu har smagt.
Fantastisk spise. – Vi fik begge en let isdessert med noget lokal
kokusbudding til.

Desuden fik vi hver 1 øl og 3 colaer. – Hvad kom vi af med? – 50 dollars
hver. – Simpelthen iorden for frisk hummer og bøf, 2 forretter og dessert. –
Og hummeren var selvfølgelig totalt frisk. De har kæmpe store akvarier i den
ene side af restauranten hvor de fiskede dem op. – Det skal prøves. Kan
anbefale det hvis i en dag kommer til Costa Rica. :-D Deres hygiejne er nok
desværre bare ikke lige så god som i Danmark, så har fået lidt tyndmave af
det, men oplevelsen er klart det værd. Så fik i den. ;-)

Og ellers sker der faktisk ikke så meget herude. For tiden arbejder jeg en
del med min uddannelsesbog når jeg er på broen. Skal lave en sejlads
planlægning hvor jeg sejler fra København til Rotterdam. – Spændende rute da
der er meget at tage hensyn til, og mange punkter hvor man skal melde til
land. Vi ankommer til Hueneme på søndag omkring kl 19 dansk tid og så har vi
ellers travlt, da vi skal indhente tabt tid. Heldigvis har jeg fået fri
mandag, og der tager jeg ind til Los Angeles med tog fra en nærliggende by
af Port Hueneme, Oxnard.

Jeg har besluttet mig for først at tage ind til Hollywood og gå en tur ved
Walk of Fame. Altså der hvor alle stjernerne ligger i fortorvet. – Og
herefter tager jeg ud og besøger universal studios, som skulle være ala en
temapark, bare med deres film. Så man skulle kunne se berømte kullisser fra
film som f.eks. tilbage til fremtiden osv. – Har været lidt i vildrede med
hvad jeg skulle se, men efter at have snakket med en masse folk som har
været der, og alle har anbefalet det, så bliver jeg da nød til at se det.
:-)



Jeg vil løbe igen da jeg er mægtig træt. – I Caldera havde jeg en 12 timers
vagt på dækket, og så havde jeg fri i 12 timer. De første 4 var jeg i land,
de næste 4 havde jeg travlt med at surfe på nettet. Og så fik jeg reelt kun
sovet 3 timer. – Og at være i søvnunderskud kan trække ud i dagevis herude.
Nu hvor jeg følger første styrmanden arbejder jeg jo 00-04 og 12-16, men i
praksis så skal vi også arbejde lidt på dækket og være lidt sociale om
aftenen så min typiske dag er mere i retning af



00-04                Brovagt (typisk ret kedelig da her ikke er meget
traffik hernede ved sydamerika)

0430-0945         Længste sammenhængende søvn.

10-12                Arbejde på dækket, eller andre spændende projekter som
overstyrmanden kommer på.

12-16                vagt på broen hvor jeg typisk også laver andre
småprojekter. F.eks. skiftede jeg vinduesviskere på broen. I slutningen af
vagten bliver jeg også typisk sat til at fylde poolen (tager omkring ½ time)

16-1715             Ren afslapning hvor vi drikker en kold øl, eller
sodavand og ellers slapper af i solen eller i poolen.

1730-18             Aftensmad.

1805-20             Film.

20-2345             Aftenlur.



Det er overraskende svært at vænne sig til at skulle dele sin nattesøvn i 2,
men det går da heldigvis bedre. Når jeg ikke går brovagt fordi der er
arbejde på dækket så arbejder jeg mere eller mindre bare fra 6 morgen til 17
eftermiddag med fysisk arbejde. Så sover man godt om natten, men man har
også brug for en lang og sammenhængende søvn.



Hav det rigtig dejligt derhjemme og hils omkring jer.



Hilsen Benjamin.

26/8 2009

Hej alle derhjemme.



Nu er vi atter igen på vej sydover for at skulle andkomme i Port Bolivar på
onsdag.  -  Jeg vil i den her mail undlade at skrive mere om de der havne
arbejdere, da jeg ikke har noget positivt at fortælle. :-) Så det kommer der
jo alligevel ikke noget godt ud af. – Det eneste jeg vil nævne er at de
stadig er desperate og gør vores liv surt så længe vi er i USA.



Vi ankom omkring 10 timer forsinket til Port Hueneme, og det var selv efter
en lille omvej. Det Amerikanske militær havde lige glemt at sende en
meddelelse ud om at der var et specielt område hvor erhvervs skibe ikke
måtte sejle igennem da de havde øvelse, så lige pludselig lå der en
helikopter og fræsede over os og vi kunne se flere både komme hen til os på
radaren. – Vi sejlede selvfølgelig derfor hurtigt ud af området, men da en
sjov oplevelse. Mandag morgen skulle jeg jo tidligt afted til Los Angeles,
og min plan var at forlade skibet omkring 07, da det tager over 2 timer at
komme derind. – Men da jeg først skulle hente det der TWIC-card (som gør jeg
kan komme tilbage til skibet uden eskort) som jeg da selvfølgelig ikke selv
måtte gå op og hente selv da jeg jo er farlig, og derfor skulle have
kørelejlighed så lavede jeg en aftale med skibets agent søndag aften om at
han skulle komme kl 0830 mandag morgen (han kunne ikke før). – Den blev så
0910 før han kom. På kontoret hvor jeg skulle afhente mit ID-kort, mødte jeg
verdens langsommeste mand, og det endte med jeg kom til at sidde i en stol i
omkring 1½ time blot for at vente på at få et dumt ID kort som var færdigt,
som blot skulle have en kode. Spild af tid. Han kunne have klaret det på 15.
Irriterende.



I en butik overfor fik jeg dem til at ringe til en taxa som skulle køre mig
til stationen, og det tog 40 minutter før den kom. Positivt skulle jeg ikke
vente på bussen, da den kørte 5 min efter jeg kom til stationen. Skulle jeg
have været med tog skulle jeg vente over en time. – Turen til Hollywood tog
så lidt over 1½ time. Så jeg følte jo at meget af dagen allerede var gået da
jeg endelig steppede ud på Hollywood Bl. Her gik jeg så rundt en times tid
og kiggede på butikker og kiggede på de berømte stjerner. – Men tror jeg
havde forventet noget andet. Jeg var sikker på da jeg tog hjemmefra at dem
som havde en stjerne havde skrevet deres navn i cement under stjernen. – Men
det var ”bare” rød granit med en messing stjerne, hvor den berømtes navn er
også i messing i normal anonym skrift. – Så blev måske lidt skuffet. Var jo
i Paris sidste sommer hvor jeg gik en tur på ... (kan ikke stave det, men
vejen som går til triump-buen), som jo er et fantastisk sted. Fede
forretninger og flotte gamle bygninger at kigge på, men ikke mindst en
historie. Kæmpe oplevelse – Der er over 1000 stjerner på Hollywood
boulivard, men de fede butikker of flotte bygninger udeblev. Men ikke mindst
historien er der ikke meget af. Det eneste de kan sige er ”oscar”. Der var
nogle enkelte butikker jeg synes var ret underholdende hvor man kunne købe
sådan nogle typiske amerikanske actionfigurer fra starwars osv, men ellers
var det mest sådan semi-kedelige tøjbutikker med tøj jeg aldrig ville gå i,
souvinirbutikker som nærmest kun havde billige kopi-oscars og sært nok
overraskende mange tatoverings-”butikker”. Og gik lidt med den følelse at
det hele faktisk bare var facade,meget i modsætning til i Paris. – Men det
var jo nok fordi jeg var der alene. Tror det havde været en meget større
oplevelse hvis jeg havde været der sammen med Thilda. – Men fandt så endelig
Kodak teatret, hvor de hvert år optager oscar uddelingen. Det var så
tilgengæld super gamourøst med en Louis Vitton butik og mange andre berømte
butikker. – og JA. Korrekt. Der er butikscenter i bunden af teatret.
(hvilket selvfølgelig ikke kan ses når de viser oscars, da det hele er
dækket i rødt fløjl). Men købte mig til en rundvisning i teatret, og det var
16 dollars som var rigtig godt givet ud. Vi var kun en lille gruppe på under
10 mennesker. Normalt er der mange flere så det var en rigtig god oplevelse
hvor man kunne mærke at tourguiden hyggede sig, og også spurgte ind til hvor
vi kom fra. 2 amerikanere og ellers resten fra Europa eller omegn. Vi var så
heldige at de lige havde pillet en scene ned, så i modsætning til langt de
fleste rundvisninger fik vi lov at komme op på scenen og var også ude og stå
i salen. Virkelig stor oplevelse. Glæder mig helt til at se Oscars igen,
blot for at kunne sige at DER HAR JEG STÅET. :-D



Klokken var nu allerede 14.50, altså da rundvisningen sluttede så skyndte
mig at tage metroen ud til Universal City (som de kalder området hvor der er
temapark og studier) – Jeg havde i ugen op til fået Thilda til at sende mig
deres priser, og det koster normalt 69 dollars at komme ind. – Men i
modsætning til disneyland er det langt mege kapitalistisk. – F.eks. kan man
for 129 dollars købe et ”first in line-pass” som gør man har sin helt egen
kø og kan gå foran alle andre. Synes det er et frygteligt princip, og på en
måde meget asocialt. – Men fordi jeg kom kl 15 kostede ”first in line”
passet kun 89, så måtte jo lige smide alle mine fordomme og endte med at
købe sådan et da parken lukker allerede kl 19 og der var mange mennesker.
Hold da op det var penge godt givet ud. Stod ikke i kø nogle steder mere end
et par minutter, men det er faktisk ikke så rart at kigge på flere hundrede
mennesker i kø, som står og kigger på en, og så bare lige smutte forbi dem.
– Men det gjorde da at jeg kunne prøve næsten alle forlystelser, så det var
nu fint nok. – Der var et bredt udvalgt af normale tivoli ting, blot pakket
ind i film tema, men den bedste var en 45 minutters rundtur hvor vi i små
busser var ude og se sets osv. Der er en mindre by hvor de filmer deres
serier og film osv. – Og ved siden af er der så western-byen og en by bygget
så den ligner noget af Egypten, eller hvad man nu tilpasser den til.
Imponerende område, og samtidig med viste de klip fra alle mulige kendte
film som var optaget der hvor man kørte. De har også en london gade når de
lige i en film skal vise noget fra londong. - Danskere ved vi godt at film
er snyd og humbuk, men hold da op hvor de snyder. Det hele er faktisk meget
mindre end man lige umiddelbart tror. – Næsten alle berømte scener i film
optaget af Universal hvor de er ude på havet er de i et 10x20 meter basin
som er en meter dybt, med blå baggrund. – Bl.a. der hvor Tom Hanks sidder i
slutninger af Apollo 13. Jeg er forbavset over hvor små et set er for at
optage en film. Selv deres studier, som selvfølgelig er store, havde jeg
faktisk forventet var meget større. Man må sige de er gode til at skabe
ilusioner. Til dem af jer som ser Desperat Housewives, var vi en tur ned af
”mysterious lane”. Midt i mellem alle de her minibyer ligger der så en total
idyllisk vej, hvor det hele blomstre (plastic) og ser ægte ud. Det var sjovt
at se. – et set som bliver brugt rigtig meget. – Var også forbi deres
”parkerings plads” hvor der var biler fra f.eks berømte film. Blandt andet
den originale ”Back to the future”. Det kan anbefales.



Jeg mente at have læst at sidste tog gik kl 2130 fra Glendale station som er
første station efter Los Angeles. Jeg huskede forkert. Det var 2045. Jeg var
der selvfølgelig 2050. – Derfor måtte jeg tage en bus hjem, og det var
sidste bus som gik kl 2125. – Og ja. I en by med flere end 5 millioner
indbyggere og et utal af forstæder er der næsten ingen offentlig transport.
I det her land kan du intet uden en bil. – Hader ikke at have en backup
plan, for hvis bussen af en eller anden grund ikke kom ville jeg stå kl halv
ti om aftenen i en snusket del af Los Angeles og skulle vente 9 timer indtil
de begyndte at køre igen. – Den kom da heldigvis. 10 min forsinket, så nåede
da lige at overveje om jeg skulle finde et motel. – I Oxnard, som er
tætteste transportation-center, fra Port Hueneme var klokken lidt i midnat
da jeg stod af bussen. – Og så er det svært at få en taxa. – Jeg er på ingen
måde racist, men tror jeg har set for mange amerikanske film for jeg var ene
hvide person, og der kom en masse afro-amerikanere i deres biler som
spillede høj musik osv. Faktisk ikke særlig rart så jeg fandt et døgnåbent
motel hvor jeg venligt spurgte om han ikke ville ringe til en taxa. Jeg har
jo ikke et nr. – NÆ! Det ville han da absolut ikke. – Tak for lort.

Gik omkring 1 km og fandt så en døgnåben service station med en Inder på min
alder bag kassen som var kanon flink. Han hjalp mig og ringede efter en
taxa. Men han fortalte mig at der lige var en som var blevet stukket ned ½
mil væk, og sagde jeg ikke bare sådan skulle rende rundt ude så sent da det
er temmelig farligt – Dejligt sted. :-/ Men kom da tilbage til skibet uden
yderligere problemer men synes det var lidt en forskrækkelse. Jeg synes
faktisk ikke det er et særligt rart land, men jeg har hørt flere sige at
øst-kysten skulle være bedre. Jeg har selvfølgelig kun set ganske lidt og
kan ikke tillade mig at generalisere, men i forhold til Danmark så er det
godt nok et kedeligt sted. – Eller rettere så lever vi bare en fantastisk
tilværelse i Danmark. Og jeg kan konkludere at det billede jeg havde af USA
fra TV ikke stemmer overens med virkeligheden. – Men nu er vi også langt væk
fra de steder hvor turister normalt kommer, og det synes jeg virkelig kan
mærkes. Hollywood var, omend falskt, så da et okay sted, men her er der også
masser af sikkerhed da dårlig omtale om turister som bliver stukket ned jo
ikke er godt. – Jeg havde også gjort hvad jeg kunne for ikke at ligne en
turist, men de par taxachefføre jeg har haft kørt med har da kunne
gennemskue mig på 1 sekund, og ham jeg kørte med til Oxnard banegård om
morgenen sagde jeg skulle holde mig på de store veje og passe på mig selv.
Han sagde direkte at der var masser af steder man virkelig skulle holde sig
fra da det så ville blive direkte farlig. (han brugte ordet skudt, men som
dansker synes jeg stadig det ligger ret så fjernt i min mund) – Vi er i et
civiliseret land og så får man den besked. Undskyld jeg lyder måske negativ,
men forsøger at være ærlig og forklare hvordan oplevelsen har været. – Det
kan sammenlignes lidt med Disneyland. Man er ikke i tvivl om at facaderne er
falske, selom de har gjort sig umage med at få dem til at se ægte ud. – Her
er de berømte steder pæne og alle andre steder er ubehagelige.  – Men glæder
mig dog til at se New York, da det jo skulle være bedre. Trods alt. :-)



Det var hvad jeg havde at sige i denne omgang. – Selvom jeg måske lyder
negativ skal jeg da også huske at sige det da har været en kæmpe oplevelse.
Jeg har set mange berømte film sets, og jeg har været inde i oscar teatret.
– Det er jo bare dét, jeg skal fokusere på. :-)



Hvordan går det ellers hjemme i Danmark. Jeg kan forstå vejret ikke længere
er så godt? Nu er der jo under 3 uger til jeg kommer hjem, men vi da vi
sejler i næsten konstant god vejr vil regn til en afveksling næsten være
helt rart. :-)



Den næste uge inden vi kommer til Bolivar skal jeg være på dækket og lave
masser af fysisk arbejde. Der har jo generelt været temmelig mange
filipinere ombord, men flere af dem er malere som lige er afmønstret. Så nu
er der straks mange færre hænde til at lave samme omfattende arbejde. – Vi
er 3 mennesker som skal rengøre 5 lastrum. Vi har 7 dage og det tager
generelt 1½ dag pr styk. Så det er jo bare med at komme i gang. Så kan da
allerede nu sige at jeg glæder mig til vi kommer til Bolivar, og jeg kommer
tilbage på broen.



Hav det godt derhjemme. Glæder mig til at se jer alle igen.



Vi snakkes ved.



Hilsen Benjamin.

6/9 2009

Hej derhjemme.



Så lakker min tur på Ivar Lauritzen efterhånden mod enden. – Dejligt at
tænke på at vi om en uge ligger i USA, og at jeg om 8 dage skal afmønstre.
Jeg kommer formentlig hjem torsdag. Måske onsdag. Det ligger ikke helt fast
endnu, da vores billetter endnu ikke er kommet.

Vi har været i land 2 gange siden jeg har skrevet sidst. Første gang i Port
Bolivar nede i Equador, og anden gang igår i Caldera, Costa Rica. I Bolivar
ville 2. styrmanden havde mig med ud og se et indkøbscenter for alle de
rige, så der tog vi ud første dag. Men det var nu ikke noget specielt. Folk
var lidt pænere i tøjet, men deres priser lignede faktisk meget de danske på
tøj osv. Ærgeligt at det rent faktisk er billigere i USA. – Bagefter tog vi
ind til et lokalt marked inde i byen tæt på Bolivar. Det var rigtig sjovt at
se et lokalt marked. Friske fisk og rejer, og enorme mængder tøj. Vi gik dog
hurtigt igen da vi som hvide folk med digitalkamera væggede en del opsigt.
Der var pludselig mange som ville snakke og der var generelt mange øjne
rettede mod os. Det var ikke så behageligt, men det var nu stille og roligt.
Herefter gik vi bare en tur rundt om i byen.

I Caldera hvor vi kom for i går morges er det jo en fornøjelse at komme. Det
hele er generelt lidt mere pænt og man er ikke ”bange” for folk på samme
måde. Man behøber ikke helt på samme måde at tænke på hvor det er man går.
Jeg tog med styrmanden i land hvor vi med taxa kørte hen til et lokalt
badested. Lang strand, temmelig turristet. Vi så et par tyskere og nogle
amerikanere. Derefter fik vi lidt mad og tog tilbage til skibet.

Så generelt har det været lidt mere stille og roligt den her gang. – Der er
heller ikke helt så meget at fortælle herude fra skibet. Jeg har lige
færdiggjort mit sejladsprojekt hvor jeg skulle sejle fra København til
Rotterdam, incl alle meldelinier (steder hvor vi via radio kalder op).
Mangler at få en tilbage melding på det, men den kommer måske allerede her i
aften. Ud over det er jeg ved at gå i ferie-mode. Dagene er ved at blive
godt lange, og man går hele tiden og kigger på kalenderen og klokken.



Det har ellers været en rigtig god tur, og jeg kan mærke at jeg har lært
rigtig meget. – Det er jo altid et stort spring at komme fra skolen og ud i
virkeligheden, og den tur jeg havde fra 2005 har jeg ikke kunne bruge til
noget som helst. Det er simpelthen for lang tid tilbage. Så det har været
super at få lidt ansvar og få arbejdet i hænderne. – Jeg glæder mig dog helt
enormt til jeg er færdig som kadet, da man jo hele tiden bliver overvåget i
sit arbejde. Glæder mig til at få det rigtige ansvar, men dermed også den
rigtige løn. :-)



Jeg glæder mig til at snakke med jer alle sammen snart igen.



Hav det hyggeligt derhjemme, indtil jeg kommer hjem om lige om lidt.



Mht til den her email adresse så kan i skrive på den indtil på tirsdag.



Hilsen Benjamin.