13/7 2009

Hej alle i dejlige mennesker derhjemme.



Nu har jeg endelig fået en mailadresse, og jeg vil da lige benytte
lejligheden til at fortælle lidt om turen herover.



Puha det var tidligt at stå op kl 05 dk tid, for at nå toget. Men turen til
Kastrup var nu stille og rolig. Der havde jeg lidt ventetid

Inden jeg skulle videre til Amsterdam hvilket jo var rart så man kunne få
lidt mad. – Turen til Amsterdam gik stille og roligt.

Mødtes først med ham jeg skulel rejse sammen med i Amsterdam, da han blev
forsinket i kbh og først kom ombord på flyet lige

Inden det skulle flyve.

I Amsterdam gik tiden super hurtigt, men turen i 474’eren til USA er nok den
værste jeg endnu har prøvet. At flyve øst på er dejligt fordi

det bliver super hurtigt mørkt, men at flyve kl 13.20 og ankomme kl 15.20 og
have fløjet i 11 timer er frygteligt. Maden var okay, men

filmene de viste i flyet var amerikanske kærligheds kommedie B-film...
Skuespiller man måske har set i amerikanske serier, men ellers

kun ukendte dårlige skuespillere... Lidt skuffende. Synes det plejer at være
bedre... Men fik da hørt omkring 5 timers lydbog. (Den sidste tempelridder)



Kort før landing skulle vi udfylde 2 blanketter til Amerikas emigrations
service, eller hvad de nu kalder sig selv. Og da vi endelig steg af flyet
stod vi i kø

Omkring 3 kvarter, til et check hvor de skal se de der blanketter, hvis
information man faktisk allerede har udfylgt på nettet, som man jo også
skal. Tak Homeland security!

Fik tager fingeraftryk på alle 10 fingre og taget et fint foto så de har
informationerne til deres store terror-database... Det kan da umuligt

tage særligt lang tid før at de indfører man også skal give en blodprøve
også, så de også lige har vores dna... Altså for vores egen sikkerheds skyld
:-p



Men da vi endelige kom igennem blev vi hentet af agenten, som kørte os til
Port Hueneme. [Port Wai-nee-me]. Google maps sagde da jeg tog hjemmefra

At turen fra Los Angeles Intl. Airport ville tage 1 timer og 20 min... NEJ!
– FORKERT! – 10 sporet motorvej næsten helevejen og overraskende

mange hummere, store grimme pickup trucks, masser af Corvetter og kæmpestore
lastbiler... Dog flest totalt hærgede biler, som på ingen måde ville

blive syns godkendt i DK...



Generelt lever USA faktisk overraskende godt op til alle de fordomme vi har
om dem.. Har ikke lige snakket med dem endnu så ved ikke om de er så

dumme som vi går og joker med derhjemme, men der kom en politibil forbi og
de havde en kæmpe pumpgun stående mellem forsæderne. De er store

og fede og totalt uinspirerende. I bilen på vej herud til havnen hørte vi
radio og det var ligesom at høre radioen i GTA 4. Til dem af jer som ikke
har spillet

det kan det kun beskrives som hjernedødt... Der var reklamer heletiden, og
de fleste var om at man da skulle kontakte en eller anden for at få en masse

penge, eller at man kunne få en masse billigt receptpligtig medicin,
billigt. Man skal høre det for at forstå det... Frygteligt... Og så
forøvrigt kun

contrymusik. Men okay... Det var jo nok bare kanalen. :-)



Turen tog i omegnen af 3 timer, og nøøj den var lang. – Vi kørte igennem
Malibu Hills (der de har optaget mash) hvilket jeg synes var ret spændende,

Men ellers generelt var det hele brunt og grimt. Husene var næsten ens at se
på... Faktisk rigtig uspænende... Overraskende nok...



Og en anden ting er jo at man skal huske på vi er i landet som opfandt ISPS.
Havne sikkerhed, gangvejsvagter og tåbelige regler... Som et eksempel så

Må jeg kun forlade skibet her i havnen for at checke dybgang eller tage
stores ombord. Men går jeg ned og går en tur på havnen uden et havnepas som

Koster 130 dollars, så udløser det kæmpebøder fordi man jo selvfølgelig er
terrorist... Men at komme ind på havneområdet var godt nok nemt.

Vagten gad jo ikke engang se vores pas... Ikke imponerende...



Da jeg kom ombord fik jeg en øl. – Overstyrmanden gav. – Man har en alkold
politik som beskriver at man altid skal være klar til at tage en vagt, og
aldrig

må have en promille som overstiger 0,2. – Men hvad deres røverhistorier
fortæller, kan den grænse tolkes... tjae... tjoe... Det må de om... Men en
kold

øl, efter at havde siddet i flyveren i 11 timer var nu rart. Der er kun øl
ombord, hvilket jo er fint nok synes jeg. – Herefter gik jeg på hovedet i
seng. Havde

da jeg gik i seng været vågen i omkring 26 timer, så da jeg faldt i søvn sov
jeg godt nok godt.

Jeg havde fået tildelt et midlertidigt kammer fordi det kammer jeg skulle
have indeholdt en maskinmester som skulle afmønstre, så da det var blevet
gjort rent

her for et par timer siden kunne jeg endelig få mit endelige kammer. Har
udsigt ud over styrbord side. Har sofa incl bord, skrivebord og B & O anlæg.


Men okay... Fint med et anlæg... Men skulle bruge stikket til min harddisk.
;-) Desuden mangler en højtaler og det kan kun tage amerikansk radio,
hvilket

Vi jo efterhånden har fået fastslået jeg ikke kan lide. :-)



Besætningen ombord er super flinke. Danske officerer lige bortset fra
Maskinmesteren som er polsk. – Alle er venlige og generelt virker det
faktisk som et

Super skib, rent socialt. De har alle mulige ritualer og små spil, som man
skal være med i, hvilket jo er dejligt. De spiller bl.a. poler. Spiller på
duerne (ved ikke helt hvad det er)

De har faste filmtider 3 gange om ugen. Grilfest hver gang man sejler
nordgående. Og det er endda kun nogle af tingene.



Selve skibet er jo nok lidt en anden historie. Det er bygget i 1990, og det
kan man godt mærke. Godt vedligeholdt men man kan nu godt set på skibet det
ikke er

Nyt længere. Det har 5 lastrum med hver 5 dæk. Lige nu er skibet ved at
losse et skibsfuld bananer. 7000 paller, med hver 48 kasser bananer. Jeg ved
ikke hvor

Mange bananer en kasse indeholder, men nok omkring 150. Men i hvert fald så
har skibet omkring 336.000 kasser bananer... Hold da op det er mange
bananer...

De skal altid holdes mellem 13 og 14 grader. Under 13 får de skader af
kulden og over 14 begynder de at modne, så har brugt meget af dagen på at
kravle rundt

I lastrun og stikke et termometer op i enden på en banan...

Skal lige dertil sige at, hold da op... Nøj det er hårdt at komme igang
igen. – har kravlet på temmelig mange meter stige idag og pisket frem og
tilbage... Er jo ikke

Vant til at arbejde... – Men det skal nu nok komme.



Jeg skriver snart igen.



Håber at hører lidt fra jer.



Hilsen Benjamin.

16/7 2009

Hej med jer.



Hvor har idag dog været en nitten dag. :-(

Troede jeg stadig var en rigtig sømand som ikke fik søsyge, men puha... Vi
ligger i dejligt vejr. Det svinger mellem tynde skyer og sol, og det blæser
kun ganske lidt, så opskriften på godt vejr skulle jo være overholdt.
Desværre så kommer der dønninger ind skråt bagfra. (En dønning er en bølge
fra et uvejr langt borte) Vi sejler lige en smule hurtigere en dønningerne
som så gør at stævnen på skibet bevæger sig en del op og ned. Og når vi så
igen surfer ned af dønningen glider skibet lidt fra side til side. Så alt i
alt bevæger skibet sig i alle 3 akser i uregelmæssige bevægelser.

Vi møder kl 06 om morgenen ombord når man arbejder på dækket og jeg har fået
afvide jeg skal følge dagmanden indtil vi kommer til næste havn jeg kan lære
skibet at kende, men også for at jeg ved hvad det er den Filipinske
besætning går og laver, så jeg selv engang som arbejdsleder ved hvad der
skræves af de forskellige jobs. Det passer mig sådan set fint nok her i
starten. Glæder mig godt nok til at komme på broen hvor jeg indtil nu kun
har været oppe og kigge lidt rundt, men der er heldigvis under en uge endnu
til jeg skal følge en af styrmændenes vagter.

Desværre kan jeg godt mærke jeg ikke er vant til at arbejde. :-) Møde kl 06
og så arbejde til kl 17 men hårdt fysisk arbejde, hvilket jeg lige skal
hilse og sige at der er nok af ombord. I lastrummene hvor vi har bananer
bliver der hurtig rigtig støvet og ulækkert, så på hver tur sydgående blæser
vi alle lastrum, hvilket vil sige at vi går rundt med trykluft og flytter
skidt og støv hen på lugedækslet ned til lastrummet under, sådan at alt
skidt havner i det nederste lastrum hvilket vi så gør ordenlig rent. Og så
vasker vi så et lastrum på skift pr tur, med højtryksrensere.

Men forresten tilbage til søsygen da jeg kan mærke den trænger sig på...
Igår var vanden roligt og arbejdede hele dagen sammen med filipinerne i
lastrum 3 uden problemer. Men idag skulle vi arbejde i lastrum 1 som skulle
vaskes. Desværre er det også ude i stævnen at skibet bevæger sig mest, så
havde ikke været dernede særligt længe før jeg stormede op og kastede op ud
over siden... Efter morgenmaden kl 8.30 fik jeg jeg heldigvis en søsygepille
men dem vi har er lang tid om at virke og virker bedste mellem 4 og 6 timer
efter man har taget dem, så efter at have arbejet ½ timer var jeg nød til at
gå op og lægge mig. Kl 10.15 havde vi øvelse ombord. Det har man 1 gang om
måneden og så kan man vælge hvor seriøst man gør de enkelte øvelser på
skift. Idag nødstyrede vi skibet nede fra styremaskinen, og var ude og
”lege” vi havde ild i en container på dækket. De andre øvelser var primært i
tabletop øvelser hvor man blot snakker om hvad man gør hvis man får olie på
dækket eller hvis en terrorist skulle have gemt en bompe ombord. :-/ Men mon
dog nogen gider smadrer 336.000 kasser bananer.. :-) Fik forresten afvide vi
ikke sejlede med fuld last bananer sidste gang som jeg ellers påstod. Det er
skoleferie i usa hvilket gør der ikke bliver spist nær så mange så en del af
lasten var anannas. Desværre er både banananer og anannas umodne og ikke
værd at spise for os. :-)

Der er blevet spurgt ind til maden ombord så det vil jeg lige fortælle lidt
om.

Her på skibet har vi filipinsk hovmester hvilket vil sige at traditionel
dansk mad nogle gange er ret spændende. Eller nu siger jeg dansk mad... Det
er nok med modifikationer. Generelt kan jeg godt lide det meste af hans mad.
Han har gerne et par varme retter til frokost og en enkel til aften og så er
der stort set altid godt dansk rugbrød. Tørt men spiseligt. De varme retter
er der altid suppe. Igår var der klar suppe og idag var der kartoffelsuppe.
Og tillægsretten var igår hotdogs og idag tortillas med fyld. Ikke som vi
ville lave krydret hakketoksekød i dk og lidt revet ost, men med hvad der
mest af alt var en svenskpølseret bare med ris i stedet for kartofler...
Meget mystisk. – Behøver jeg sige at jeg blot spiste rugbrød?

Men elelrs er det okay. Filipinske hovmestre er generelt også glade for at
fritturestege alt muligt, men indtil nu har det da været i det små. Og så er
en af de varme retter da forresten også altid meget asiatisk orienteret.
Igår var der svinekød med ris krydret så voldsomt med karry at endnu prutter
efter det. :-)

Men ellers sker der ikke så meget ombord. Folk arbejder og mødes over
pauserne og snakker om kærester og hvad man nu ellers snakker om.

Forresten er besætningen rigtig flinke. Kaptajnen, Flemming er en ”helsegut”
som går meget op i at spise frugt og grønt altid. Overstyrmanden Michael,
ham jeg fulgtes med herud, er en stille og rolig fyr som er nem at snakke
med og som er virkelig dygtig til sit arbejde. Så er der 1. styrmanden som
er en dualt uddannet fra simac. En pige som hedder Brith. Vi har allerede nu
fået snakket godt og grundigt ned om simac. Hun læste sin Junior officer
færdig på simac, men ville være styrmand, som hun så læste på marstal
navigations skole. 2. styrmanden er en af mine tidligere lærere som hedder
René. Flink fyr, men sjovt nok har vi meget modsat rettede holdninger om
alting. (Ikke arbejds relateret) Han har undervist i 10 år på simac og ville
så ud og sejle igen, hvilket han har gjort i et års tid. Utrolig forsigtig
med alting. Næsten for forsigtig.

Maskinmesteren er Polsk. Robert. Rigtig flink men en mand af få ord. Men
tror nu heller ikke det er så nemt at være ene polak på et skib hvor der kun
er danske officere. 1. mester, Leon kommer fra Rudkøbing og er super
hyggelig. Den vildeste langelandske accent, men er rigtig god at snakke med.
2. meter Jan har jeg ikke snakket så meget med.

Så er der selvfølgelig skibets filipinere som altid er glade og som altid
arbejder hårdt men godt.

Selve skibet er bygget i 1990 og er verdens størte reeferskib. (Reefer =
Refiguation = nedkøling) Det har 5 lastrum hvor det første fra stævnen har 3
dæk og de resterende 4 har 5 dæk. Mellemdækne er med hydraolik. Elsker
hydraolik. Synes det er vildt imponerende man med en forholdtvis lille pumpe
kan flytte kæmpe store ting så nemt som ingen ting... Der er rigtig meget
hydraolik her på skibet men det har kendt bedre dag, så der er mange luger
hvor man lige skal kende Tricket for at få dem til at virke...

Her i Los Angeles sprang bl.a. 2 hydraolik slanger fordi en af styrmændende
trykkede på den forkerte knap, så ialt 20 paller bananer måtte smides ud.
Ikke så heldigt. Men intet i forhold til et af de andre køleskibe hvor de
havde problemer så ialt 1000 paller ud af de 7000 paller bananer ombord var
begyndt at modne da de ankom hvilket gør bananerne ubrugelige. Så når de at
modne helt inden de kommer ud i forretningen og få pletter. Ikke så heldigt.

Endelig så er det her skib bygget før man begyndte rigtig at overveje
vibrationer så hele skibet ryster voldsomt meget. Der er ikke mange amaturer
som ikke konstant knirker eller generelt står og svinger i deres
egenfrekvens. Heldigvis kan jeg da sove fra det meste.. :-)



Jeg vil smutte op i seng igen. Kl lidt over 3 i eftermiddags var jeg nød til
at forlade arbejdet pga søsyge og har sovet lige ind til lidt over 22. Men
kan mærke jeg bare trænger til at komme op i sengen igen. Min søsyge er
bedre efter at have fået et par piller. Desværre gør pillerne mig bare sløv
i stedet for.



I må have det super derhjemme og nyde det typiske dejlige danske
sommervejr... bwahaha.... ;-)



Hilsen Benjamin.



Ps. Undskyld hvis der er mange fejl i mine mails. På den computer hvor jeg
skriver dem er der ikke dansk stavekontrol. Kun engelsk og spansk.

23/7 2009

Hej alle derhjemme



Så blev der endelig tid til at skrive lidt igen. – Vi har ligget 2 dage i
puertu bouleward [port bouleward] og når vi ligger under land går 1. og 2.
styrmanden 6-6 vagt. Dvs at man arbejder 6 timer og holder 6 timer fri.
”Desværre” fik vi så også lige internet på skibet. Man har vagt at indkøbe
en internet dongle og købt en computer og et accespoint så alle dem på de
øvre dæk har internet og det er jo bestemt super dejligt. Men nu er jeg jo
lidt af en nørd og det kan da godt være at jeg kun havde seks timer at sove
i, men når jeg så lige skal dit og dat på nettet så går 6 timer hurtigt. :-/



Jeg blev kaldt på broen kl 01:30 før vi ankom. Der var traffik og det synes
1. styrmanden næsten ikke jeg skulle undvære. Normalt møder vi kun ganske få
skibe, da der ikke er så mange skibe som sejler nord-syd herover på
vestamerika. Det er mest bananskibe. Jeg var så på broen til lidt i 4 hvor
jeg gik med en filipiner ud og gjorde klar til at lægge til. – dvs at vi
gjorde trosserne klar så vi når vi ankommer ikke skal vente på vi får dem
kørt af tromlerne. Fint nok... Kl 5.30 ankom vi og det gik rimelig hurtigt
med at få fortøjret skibet. Kan virkelig godt mærke at det er næsten 4 år
siden jeg har gjort det sidst, fordi jeg følte mig godt nok som et
fjummerhoved... Men okay... det er jo derfor jeg er ude som kadet. Skal jo
lige lære alle de grundlæggende ting igen som man ikke kan øve i skolen.
Skibet har 2 hydratiske spil for og agter men styrringen til dem har ingen
beskrivelse og når man trækker i håndtaget så sidder håndtaget 90 grader
forskudt så stort set hver eneste gang jeg havde fat i håndtagene kørte jeg
spillet den forkerte vej. Men selv styrmændende gør det. Heldigvis. Måske
ikke helt såå ofte men det er virkelig ikke særlig logisk lavet. Kl 06 var
jeg i seng, men allerede kl 9.30 begyndte et malerhold fra land at banke
rust med en nålehammer på samme dæk som jeg bor. Metal leder lyd og rystelse
særdeles godt så kunne desværre ikke sove mere... æv... Vagten fra 12 til 18
gik stille og roligt. Ecudorianske havne arbejdere kan desværre intet
engelsk så al kommunikation forgår mere eller mindre med håndfagter. Og når
vi så kommer og retter på dem (og det skal vi jo. De er dovne og gør ikke
arbejdet ordenligt og vi har ansvaret) er vi nogle assholes i deres øjne...
og man ikke forklarer dem hvorfor man gør tingene på en bestemt måde... Det
er lidt en udfordring men faktisk ret underholdende.

Det fungere på den måde at man ude i bananområderne plukker bananerne
nattenfør de fragtes til skibet og så pakkes de fra de ankommer til
terminalen. Først på eftermiddagen begynder de så at komme til skibet i de
tidligere nævnte paller... Hold da fast der er mange bananer... Og de skal
så pakkes i skibets 5 lastrum som hvert har 5 dæk. For at sikre at man har
optimal køling på bananerne skal de stå så tæt som muligt så luften i rummet
bevæger sig op gennem pallen og gennem kasserne med bananer, men desværre
tager luft altid den letteste vej så hvis der er huller i lasten så bliver
kølingen frygtelig dårlig. – Man har så nogle airbags (faktisk bare
plastiksække beklædt med tykt papir) som man så putter ned i hullerne og
puster op. Når man så er færdig med at laste hele det dæk, så lukker man de
hydratiske luger så de kan laste på dækket ovenover. Rimelig simpelt arbejde
men det skal bare gøres ordenligt. Er der ikke god køling på bananerne
begynder de at modne og er bananerne gule når man tager dem fra skibet vil
de være sorte når de når forretningerne.

Om aftenen efter min dagvagt havde skibet fået internet og kom desværre til
at surfe helt ind til jeg skulle på vagt igen fra 00 til 06, så da jeg
endelig kom i seng lidt over 6 var jeg godt nok træt... Desværre begyndte de
allerede at banke rust kl 8:30 men stoppede heldigvis omkring kl 10:30. Men
fik ikke sovet så meget desværre. Vagten fra kl 12 til 18 var lang... Var
træt og havde ondt alle steder... De laster jo i flere lastrum samtidig og
vi går rundt og checker at de gør arbejdet ordenligt og tager temperature på
den last de komemr med, så vi kan dokumentere de vare vi har fået. Blev så
indviteret i byen om aftenen af overstyrmanden (ham jeg fulgtes med herover)
og 2. mesteren. De kendte en restaurant i den anden ende af byen så vi tog
en taxa derud. Fantastisk sted. Vi 3 menensker delte 2 flasker rødvin (jeg
fik kun 3 glas). De dyreste flaske de havde fik de lækreste bøffer. En kok
stod og stægte dem på en stor grill og de var perfekte. Herford kan ikke
gøre det meget bedre. Og det bedste af det hele var vi kun kom af med 25
dollars pr mand. Herefter skulle de lige vise mig deres stamværshus og de
ville jo lige give en øl. De bestilte dog en rom og cola per næse, hvor der
var mere rom en cola... puha... Med kun 4 timer til næste vagt og næsten
ingen søvn drak jeg kun ganske lidt og gik hjem kort tid efter. De 2 andre
skulle lige have bare en enkelt mere så tog turen selv.  Var hjemme ca kl 21
og fik lige sove en times tid. Heldigvis ligger baren lige ved siden af
havnen. Igen kl 00 begyndte de på sidste del af lasten. Da de blev færdige i
lastrummene skal de checkes for stowaways (blive passagere). Så det betyder
endnu engang at man skal kravle op og ned og chekke hele skibet og ind i
alle steder hvor folk kan gemme sig. Lidt i 3 kom de to tilbage til skibet.
Skal vi ikke bare sige i godt humør.

Kl 05 kom lodsen og vi sejlede kort efter. Var i seng ca. kvart i seks...

NØØJ hvor var jeg også træt på det tidspunkt... Havde jo næsten ikke sovet i
de sidste 48 timer, så min arbejdshastighed var også gået lidt ned. Man skal
jo passe på sig selv. Der er masser af steder hvor man kan komme tilskade og
er man træt men arbejder hurtigt øger man risikoen for ulykker. Men det
respektere alle. Sikkerhed frem for alt.

Idag har jeg så været på broen >>endelig<< og blevet sat ind i de
forskellige instrumenter deroppe. Skibet er jo 20 år gammelt, så selvom det
er blevet opdateret flere gange er det stadig noget gammelt skrammel meget
af det. Der er flere knapper og indikationspære som der ikke er nogen der
ved hvad er osv. Dejligt nok skib og det mangler som sådan ikke noget. Men
man nu godt mærke det er oppe i alderen.

Lige nu er kl 17 lokal tid og har haft fri en time. Når vi ikke er i havn så
er man 4 timer på broen og har fri 8, så jeg skal på vagt igen til midnat.
Skal lige op og ahve lidt at spise og så ellers på hovedet i seng.



Jeg skal da forresten lige huske at fortælle lidt om Ecuador... De meste af
den her by er slum og alle siger man ikke skal gå som alene dansker igennem
byen. Den eneste grund jeg det er okay jeg gjorde det er fordi den der bar
ligger lige over for gaten til havnen så her er det ikke et problem. Byen
minder på mange måder om det jeg så i Kina, faktisk bare værre. Undskyld jeg
lyder lidt negativt men det er svært at beskrive med rosene ord. Det hele er
grimt og brunt. Der er ingen som kæler for detaljerne nogensteder lige
bortset fra hvis man kommer de dyre steder (restauranten). Den måde folk
køre rundt på er sindsyg i forhold til hvad vi er vant til. Det kan da godt
være der er et lyskryds og at der er biler som krydser vejen, men de skal da
nok holde tilbage hvis vi bare køre hurtigt nok. Nu have jeg ikke mulighed
for at komme ind og købe noget nogle steder, men alt det jeg så da vi kørte
viser jeg ikke er gået glip af meget. Det er selvfølgelig rigtig sjovt at se
et nyt sted, men når man ikke føler sig specielt sikker så går lidt af
glæden af det. – I hvert fald ikke et sted i skal komme på ferie. :-) Næste
stop er i caldera i Costa Rica. Besætningen siger at forholdene skulle være
lidt bedre, men at de skulle kunne –om muligt- mindre engelsk end her. Har
da heldigvis et ”lær spansk” kursus med på lydbøger. Tror jeg bliver nød til
at kaste mig over det, fordi jeg føler mig enormt hæmmet her.



I må have de dejligt hjemme i lille danmark. Hils omkring jer.



Hilsen Benjamin.

6/8 2009

Hej alle.



Håber I får nydt det gode vejr derhjemme. Herude sejler vi sydover igen
efter at have ligget i USA fra søndag morgen kl 06 til i går aftes, onsdag
omkring kl 18. Og allerede nu har køleriet på skibet problemer så hold da op
hvor er der varmt alle steder. :-)



Grunden til at titlen på den her mail er ”frygtelige usa” er fordi jeg
aldrig har oplevet et folkefærd udenlige. Hidtid har jeg ikke været så glad
for Italienske havnearbejdere da de er nogle dovne assholes, som ikke gør
noget af fri vilje, som bare spiller smarte med deres slikhår og deres
solbriller. Amerikanere er desværre bare lige en halv gang værre.

Det startede med vi ankom cirka ved en 6 tiden søndag og da jeg havde været
på vagt til klokken 04, fra midnat, så lå jeg jo og sov rigtig godt. –
Første styrmanden og jeg fik venligst lov til at sove da vi skulle på vagt
igen til middag. Kl 7 blev hele besætningen puret og skulle mønstre i
messen. – Det er ganske normalt at man her i USA laver et ”face-check” når
man ankommer. Man skal så blot lige komme ned så de kan se man er den som
ens pas viser man er. Men denne gang synes de lige de ville gennemsøge HELE
skibet for narko. Så 1.styrmanden gik rundt med et hold amerikanere med
gummihansker + narkohund og startede oppe fra og arbejdede sig igennem alle
kamre. ALT blev gennemrodet. Jeg kan se de har været i min skraldespand og i
mit snavsetøj. Velbekommen siger jeg bare... Det tog cirkus 2 timer... Lange
2 timer.

Specielt fordi jeg har været forkølet hele den sidste uge fordi jeg var nede
i et 9 grader varmt lastrum uden andet en en kedeldragt på. Så jeg var
venligts blevet beordret på at jeg ikke var syg. Skulle jeg pudsenæse var
det pga støv osv. :-)

Som jeg også skrev i sidste mail så blev skibet fanget i en konfligt mellem
”ports of america” som er selve havnen og dens personale, og personalets
fagforening. – Da jeg skrev sidste gang havde de nået måske halvdelen af
hvad de burde have kunne nået. – Problemet er at havnen vil skære 4 personer
af hvert gæng. 1 gæng, pr lastrum og kran. Så da vi ankom på konfligtens
første dag var der flere mennesker på skibet end der ellers er. Problemet er
at havnearbejderne indbyrdes aftaler at lægge sig syge så de kan blive
hjemme og få sygedagpenge, og så kommer den resterende del af personalet.
Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det, og det problem vil havnen
selvfølgelig have dæmmet op for. Men at der så bliver fyret 4 gør jo så at
de rent faktisk skal arbejde og puha... store fede amerikanere... Det bryder
de sig ikke om. – Men de må ikke nedlægge arbejdet ”lovligt” så derfor gør
de sig bare ekstra umage for at gøre sig langsomme og følge kontrakten
monster slavisk. – F.eks. når man løfter en container af en stak så løsner
man de 4 twistlocks den sidder fast med. (Sådan en fjederanordning som
holder containerne sammen) Den piller de så af så den ligger på toppen af
containerne. Normalt piller de dem selv ned, med en af vores filipinske
skibsassistenter tog dem ned da han ikke lige havde andet at lave. Meeen så
laver vi jo havnens arbejde. Det gav en lang næse til skibet og officeren på
dækket var nød til at vække overstyrmanden for at han kunne komme ned til et
møde nede på kajen hvor man kunne diskutere situationen.

En anden episode var her mandag da vi fik proviant. Vi SKAL spørge om lov
før vi overhovedet må tage det ombord og bruge vores egen proviantkran, så
det gjorde vi selvfølgelig, men kl 11.55 begyndte de at gå til pause som
vare til kl 13:15 og så blev vi bedt om at stoppe ind til de kom tilbage.
Dejligt. 2 palletter med Frysevare.

Og endeligt så var der også en episeode onsdag formiddag hvor de var færdige
i alle bortset fra 1 lastrum med at fjerne bananer. Igen skal vi spørge før
vi lukker toplugerne. De skal lukkes før vi kan få containere på igen. – Men
så fik vi et nej til at lukke dem... Jeg gik så hen til den
næstkommanderende amerikaner på skibet og præsenterede mig som dækskadetten
(så jeg lovligt kunne stille et ”dumt” spørgsmål) hvor jeg spurgte hvorfor
vi dog ikke måtte lukke lugerne. Han forklaring var at, det at lukke lugerne
er deres job. Men det er os der gør det, da de ikke må benytte skibet
hydraolik andet end kranerne. Så for at sige det på godt dansk så må vi
først lukke lugerne når de står og kigger på at vi gør ”deres” job. Så langt
så godt. – Meen... Nu var gænget jo igang i det andet lastrum, så hvis jeg
begyndte at lukke lugerne så ville de jo være nød til at stoppe med at
arbejde. Fordi man kan jo ikke lave 2 ting på en gang (det sagde han rent
faktisk). Han sluttede dog selv af med at sige han godt selv kunne høre det
lød dumt, men at det var sådan de tolkede kontrakten.

Havne arbejdere er godt nok noget for sig...

Forresten så har jeg fået lov at få et TWIC-card. Det er et kort der gør jeg
selv må gå fra skibet og op til gaten hvis jeg vil gå mig en tur. Ellers
skulle jeg følges af en havnen certificeret person. Tidligere var det sådan
at vi gerne måtte forlade havnen hvis vi ville. Når vi så forlod området så
skrev de i gaten vores navn ned på en sedden og sammenlignede den med en
tilsendt crewliste. (svært at snyde med) – Men efter 9/11 har de skærpet
sikkerheden så nu får vi et ID-kort med billede, fingeraftryk, holegram og
chip for at bevise at vi er os. – Men de har jo så været nød til at ansætte
en til at lave dem så der sidder en dame og laver sådan nogle kort hele
tiden. Men fordi man så har ansat en, koster hvert kort 132½ dollars. Men
det betaler skibet heldigvis. Egentlig er et twic kort forbeholdt besøgene
til havnen, f.eks. sælgere som vil ombord, men de kunne godt selv se det var
lidt uretfærdigt at vi søfolk så ikke måtte komme i land, så derfor kan vi
nu også få det.

Nu lyder det overstående jo egentlig sikkert nok, men jeg er endnu ikke
blevet chekket i gaten, hverken da vi kom for 3 uger siden, eller de 2 gange
jeg har været i land dennegang. Vi blev jo kørt og chefføren har bare vist
sit ansigt og så kunne køre ind på området, så i virkeligheden er det jo
ikke særlig sikkert. Jeg kan have alt med i min taske hvis jeg ville og
chefføren er jo ikke ansat af havnen så havde han andre interesser så ville
det også være nemt at smugle andre folk med ind.

Som i jo nok kan høre er det hele herover enormt beukratisk. Man bliver
faktisk bare rigtig træt af at være her. (her snakker jeg om havnen) – Jeg
var jo i land 2 gange hvor jeg 1. dag købte 2 sæt levis, og dagen efter var
jeg i walmart. Walmart kan vel næsten bedst beskrives som Bilka marc 3.
Butikken er for den lavere middelklasse og har generelt alt hvad man kan
forstille sig at få brug for. I modsætning til bilka så har de bare ALT. –
Bilbatterier/dæk. – Dyreafdeling med blandt andet akvariefisk – 6
forskellige løbebånd – En enormt stor tøjafdeling – motorsave – en
plastafdeling der kunne få de fleste issenkremme til at falde om af jalouxi.
– Frygteligt sted... – Glemte da forresten helt at nævne deres færdigret
afdeling. De sælger et minimalt udbud af grønsager og har kun lige det mest
populære frugt, men færdigretter har de 100 forskellige.

Jeg skulle bruge deo, sokker og boxershorts, og de havde de selvfølgelig.

Hende den ældre dame som kørte os, som kommer fra sømandskirken var endda så
flink at finde materiale om hvordan jeg kommer til Los Angeles næste gang vi
er i Hueneme. Jeg spurge hende om hvilke mulighede der var. Havde allerede
spurgt en af havnearbejderne og han sagde jeg da bare skulle leje en bil.
Helt seriøst, så er det nok det billigste jeg kan gøre. Det koster mellem 20
og 40 dollars per dag. Jeg tør bare ikke. Jeg kommer til at skulle afsted
alene, og skulle der ske noget vil det være noget rigtig lort. – Så tror
bare jeg holder mig til tog og bus. Har allerede aftalt med overstyrmanden
jeg kan få en dag fri, næste gang vi er i USA så jeg kan komme ind og gå en
tur ved alle de berømte stjerner på hollywood boulivard. Så det glæder jeg
mig rigtig meget til. Ved ikke ellers hvad jeg skal se den dag. Overvejer at
tage i Universal Studios. De har en temapark som skulle være fantastisk, men
tror det er kedeligt at tage afsted alene. Men nu må vi se. Der er stadig et
par uger til, så masser af tid til at planlægge.

Og så har vi da forresten fået nye folk ombord. 1. og 2. styrmanden er
blevet skiftet. Så nu går jeg med den nye 1. styrmand. Han hedder ulrik og
er super god til at lægge ansvaret fra sig. Altså på den gode måde. Så
allerede efter kun 8 timers vagt i søen er det mig som står for vagten på
broen og skriver logbog og laver alle ting deroppe. Dejligt. – 2.styrmanden
er færring og hedder klaus. Har ikke snakket så meget med ham endnu, men han
virker rigtig flink. 2. mesteren i maskinen er blevet skiftet ud. Det er
lidt ærgeligt da Leon (den gamle) var rigtig god til at holde humøret højt
ved spisebordet med sin langelanske accent og hans snak om damer :-)

Vi har også fået ny kaptajn. Peter. Har ikke snakket så meget med ham endnu,
men umiddelbart virker han som en rigtig fin fyr. Omend noget mere stille
end den tidligere skipper. – Men han har også konen og børnene med de næste
3 uger, så han har jo nok at se til.



Dejligt at være i søen igen, da jeg så slipper for at gå 6/6 vagt.



Nu tror jeg ikke jeg rigtig har mere at fortælle. – Kan fortælle at mit
humør er blevet noget bedre. Synes det var været hårdt at være hjemmefra. –
Man skal ikke undervurdere hvor meget man kommer til at savne sin datter og
sin kæreste. – Men her i USA lykkedes det os alligevel at få internet kort
før afgang så fik lige snakket lidt med Thilda over webcam, hvor jeg kunne
se Karla, og hun kunne se mig. Det hjalp gevaldigt. – Jeg er godt nok glad
for jeg er ombord på et skib som har internet regelmæssigt. – Det gør bare
afstanden en smule mindre når man lige kan snakke lidt sammen over skype
uden at skulle bekymre sig over hvad det koster og bare hyggesludre lidt.



I må have det dejligt derhjemme. Vil tro at i næsten allesammen er startet
på arbejde igen. Så i må have god arbejdslyst.



Rigtig mange hilsner



Benjamin.

10/8 2009

Hej der hjemme.

Jeg høre i har rigtig dejligt vejr. Det må være lækkert.

Herude har vi de sidste 48 timer sejlet i mere eller mindre dårligt vejr. Vi
sejler igennem nogle skybrud hvor vi ikke kan se ud gennem vinduet for bare
regn, men selvom det er nogle store regnbyer, så er vi også hurtigt igennem
dem, når vi nu sejler 21 knob. (21x1.852~39 kmt) Faktisk helt rart med lidt
skyet vejr til en afveksling. Vi nærmer os hastisk ækvator, så når solen
skinder så er der virkelig varmt. Man skal ikke så meget som overveje at
lave noget fysisk arbejde før det ligner man har været inde under en bruser.
Så det gælder for alvor om at få drukket en masse vand i løbet af dagen.
Heldigvis er bølgerne små, så vi vugger behageligt frem og tilbage, uden at
det bliver for meget.



Jeg har siden vi sejlede fra USA gået sammen med vores nye første styrmand,
Ulrik. Super flink fyr. - Og allerede nu har jeg praktisk talt hele vagten
selv. - Nu er her absolut heller ikke særlig trafikkeret så der er ikke så
meget at lave, men det er mig som træffer beslutningerne og han lader mig
stå ved dem. Altså lige med mindre de er helt forkerte... ;-) - F.eks. så
har jeg lært at sejle skibet på en bestemt måde i skolen og efter reglerne.
Efter dem skal man ALTID fortage en "klar og tydelig" manøvre. Det betyder
at man skal kunne se skibet navigationslys skifte og det gør de først når
man har drejet 112½ grad (hvis man sejler direkte mod ham). I virkeligheden
drejer man i god tid og drejer måske 5-10 grader. I en tvivls situation vil
jeg jo aldrig kunne blive dømt for at have fulgt reglerne, men sejler vi for
store omveje hver gang vi møder et andet skib, så tror jeg nok jeg skal få
det at vide. :-)



Der er overraskende få skibe som sejler den her rute, så fra sådan cirka
forlader mexico så forsvinder alle skibe på radaren og der er 4 dage til
næste drej. - Så kan jeg jo lige så godt lave noget andet, så idag har jeg
været ude og hjælpe med at lave gratings. - Tror ikke jeg fik forklaret alle
hvad det var, så i får den lige igen.

Vi sejler jo med last som skal nedkøles, men fordi det er så stor en mængde
så er man nød til at tænke meget over luftflow i lasten. Det går ikke bare
med naturlig cirkulation som i køleskabet derhjemme. - Derfor har man i den
ene ende af lastrummet et køleri, som sender kold luft ned under gulvet.
Gulvet består så at nogle aluminiums profiler, som er 12-14 centimeter høje,
og som har huller i. Forstil jer at gulvet er dækket af tagrenderør og der
er et hul for hver 10 cm. - Men gulvet er selvfølgelig flat.

I Ecuador og i Costa Rica bruger de almindelige palleløftere til at få
lasten på plads. Godt nok er de elektriske, men derfor vejer de ikke så
meget alligevel. Desværre er det ikke godt nok i USA, og derfor har de en
masse gaffeltrucks i lastrummet. En gaffeltruck vejer jo temmelig meget
mere, og det er en stor belastning for de der gratings. Så de bliver ofte
mast sammen, og specielt i de følsomme områder der hvor lugerne mellem hvert
dæk kan åbnes og lukkes. - Og de skal jo skiftes fordi ellers har man ikke
et godt air-flow, og så bliver lasten ikke kølet ordenligt. - Og skal lige
hilse og sige at det går der mange timer med. - Heldigvis er det ikke så
trivielt som at skulle rengøre lastrum, så tror også det er derfor jeg er
blevet sat på den tjans. Så de skal skæres til med vinkelsliber og der skal
svejses nye beslag i gulvet osv. Fast arbejde.

Og i de sidste par dage har som sagt gået med 1. styrmanden men han har også
masser at tage sig til. Han har ansvaret for at der er lys, så 1 gang på
hver rundtur gennemgår han alle amature på skibet og skifter lysstofrør,
glimtere osv på alle dem som ikke virker. - Lyder jo nemt nok, men i skal
lgie huske på at det er et 20 år gammelt skib, og de fleste sidder i lasten
hvor der enten er + 30 grader eller ned til - 25 grader... Og her ryster
altid... Så der er virkelig mange hvor rørene er rystet løs og holderne er
blevet skøre i plastikken så det splintre lige så snart man rør ved dem. -
Men heldigvis er jeg lige præcis 10 cm højrere end ham så jeg behøves ikke
en stige for at skifte rør. :-)



Jeg synes næsten lige i skal have en total tåbelig information om skibet. -
Der er jo timetællere på næsten alting, det er vores måde at holde styr på
hvornår en ting skal vedligeholdes. Og sad lige og regnede på de tal som den
spytter ud.

Vores hovedmotor har kørt i 119056 timer. Omregnet er det 4950 dage eller
13,6 år... Hovedmotoren køre 121 omdrejninger i minuttet så den har ialt
drejet over 864.346.560 omdrejninger...

Snak lige om driftsikkerhed. :-)



Jeg glemte forresten at skrive det vigtigste om amerikanerne sidst. Undskyld
hvis mailen lød lidt negativ, men det er fordi de virkelig er nogle aber. -
I hvert fald havne arbejderne. - Ham der styrer operationen fra skibet
tjener omkring 300.000 dollars om året i løn. Yes. 1½ mil. Og de almindelig
havearbejdere tjener kun omkring 100.000. - De får en vanvittig god løn i
forhold til deres arbejde, og det skyldes deres fagforening står enormt
stærkt. - Og det er også derfor at man ikke kan sige noget til dem, fordi så
finder de bare en mere eller mindre lovlig grund til at nedlægge arbejdet. -
Dag 1 da vi lå i havn i USA sidst var der jo enormt mange folk på dækket, og
det er fordi at alle var mødt op, i modsætning til normalt. Så der var ca
1/3 flere mennesker... Men så kunne de pludselig godt se at losningen gik
ret hurtigt, så de fandt i hast ud af at deres shore-kran's (den de har på
havnen) certifikat ikke var gyldigt så den måtte de i hvert fald ikke bruge.
- Først om onsdagen da vi var tæt på at blive 12 timer forsinket og de fik
afvide af havnen at nu skulle de virkelig tage sig sammen, så kom de
pludselig i tanke om at nu kunne den godt bruges alligevel. - Jeg håber i
forstår hvad jeg mener. De er virkelig til at kaste op over.

Jeg forventer selvfølgelig ikke at de bare skal give efter og acceptere at
der skal fyres folk. - Men i næsten alle andre erhverv i samfundet er der
nedgang og folk går friviligt ned i løn. - Dét er de bare hævet over.



Lige nu er det mandag aften (lokaltid) Tirsdag morgen kl næsten 3 (dktid).
På onsdag kommer vi til Bolivar lidt forsinket, men det er faktisk helt okay
med mig. - Normalt ville vi komme kl 05 om morgenen. Min brovagt slutter kl
04 så det er faktisk et rigtig træls tidspunkt. - Men nu kommer vi midt på
eftermiddagen, så det rent faktisk er lyst og man kan se noget under
indsejlingen. Det bliver lækkert. Der er allerede store planer om her på
skibet at vi skal på restaurent mange af os og have sea-food. Det skal være
suverent godt hernede. Er normalt ikke så glad for fisk, men alt skulle være
friskfanget og man skulle kunne få hummer til næsten ingen penge osv. Så det
skal jeg da prøve. - Har forøvrigt fået samme melding om Caldera i Costa
Rica. Var jo i land og få en bøf, som var virkelig røv ringe. Men det er så
fordi det er et sted som er rigtig gode til fiskeretter, og der skulle de så
tilgengæld sparke røv. :-)



Og her til sidst kan jeg lige fortælle at jeg har søgt om at komme hjem
efter 3 rundture. Dvs. midt i september i stedet for 10 oktober. - Kaptajnen
skrev så hjem til kontoret og de svarede igen at jamen de havde de da
allerede aftalt med mig... - Sjovt nok havde de skrevet 4 rundture til mig i
min mail, men det var en slåfejl, så jeg skal afmønstre i uge 38. Vi
ankommer til Port Hueneme [Wai-nee-me] om søndagen den 12. sep og jeg
forlader nok skibet den 14. Flyveturen hjem tager omkring 13-14 timer, og
fordi vi flyver mod tidszonerne vil den altså tage næsten 24 timer, på uret.
Så er nok hjemme den 16. september.



Dejligt endelig at have en fast dato.



Det var vist det hele. Har ikke rigtig mere at fortælle. - Vi har jo været
på en tur rundt og er godt på vej til at være halvt færdig med næste
rundtur. - Det betyder at jeg imorgen har været herude lige omkring
halvdelen af den tid jeg skal have her på Ivar, men det betyder også at der
jo ikke er flere nye havne og fra nu af er det hele kendt. - Men det er
faktisk rigtig rart. - Det gør man kan lære havnen lidt bedre at kende og
rent faktisk få mulighed for at se lidt turristhalløj når man er i land.



I må have det rigtig godt derhjemme. Glæder mig til at se jer alle igen.
Håber vi i familien måske kan mødes fredag deb 18 september? Eller måske
lørdag?



Vi snakkes ved. Hils omkring jer.



Hilsen Benjamin